Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom til jubilæumsfest: LAKOR fejrer ny unik lakrids-kollektion

Af Freja Dumont

I november markerer LAKOR og Cloettas Skipper’s Pipes et særligt 10-års jubilæum.

En milepæl i kampen for at bevare den ikoniske lakridspibe, der igennem årtier har været en fast del af danskernes slikskåle og barndomsminder.

Jubilæet fejrer både samarbejdet mellem de to brands og danskernes succesfulde kamp mod et EU-forslag fra 2014, der truede med at forbyde slik, som ligner tobaksprodukter.

Forbuddet blev mødt med modstand, og lakridspiben, som mange havde taget til sig med humor og nostalgi, blev symbolet på kampen.

I den forbindelse skabte LAKOR og Skipper’s Pipes T-shirten med sloganet: “No argument beats a pointing (liquorice) pipe” – på dansk: “Folk, der peger med lakridspiben, har altid ret.

Det ikoniske slogan blev hurtigt populært og forstærkede danskernes insisteren på at bevare lakridspiben. I sidste ende fik folkets stemme gennemslag, og lakridspiben fik lov til at bestå.

En fejring af 10 års samarbejde

Siden 2014 har LAKOR og Skipper’s Pibes haft et tæt samarbejde, og i dag, ti år efter den vellykkede kamp, fejres 10-års jubilæet med en helt ny kollektion og aktiviteter, der strækker sig over to festlige uger.

I uge 46 og 47 inviteres alle lakridselskere og nostalgikere til jubilæumsfest i den pyntede butik i Algade og hos udvalgte forhandlere over hele landet.

Her vil der være gratis smagsprøver på lakridspiber og et væld af sjove aktiviteter. Fredag i uge 46 og lørdag i uge 47 bliver det ekstra begivenhedsrigt, da alle gæster i LAKOR butikkerne inviteres til at spinne et lykkehjul med gevinstgaranti.

Den nye jubilæumskollektion omfatter både klassiske designs i nye farver og helt unikke jubilæumssærpræg, skabt specielt til anledningen.

”Samarbejdet med Skipper’s Pipes har været en stor glæde for os.

Vi er utroligt stolte af det vi har opnået sammen og ser frem til at dele vores begejstring med kunderne,” udtaler Kasper Petersen, medejer af LAKOR.

Kollektionen vil være at finde i LAKOR’s tre butikker i Aalborg, København og Aarhus og hos omkring 70 udvalgte forhandlere landet over samt kan findes online her.

Hvad: 10-års jubilæumsfest for LAKOR og Cloettas Skipper’s Pipes samarbejde
Hvor: Algade 21, 9000 Aalborg
Hvornår: Uge 46 og 47

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien