Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Jul i Lagkagehuset: Her er årets vilde kager

Af Stine Kjølby Christensen

Lagkagehuset står for mange som noget ganske særligt, når julen banker på.

I det internationale bageri bages der nemlig også her på livet løs med målet om at komme allertættest på julens største og lækreste klassikere.

Bageriet er da også både kendt og berygtet for deres tunge julekager, og i år bliver ingen undtagelse.

Allerede nu er bagværket kommet i landets montre, og her venter dig både gamle kendinge og uimodståelige nyheder.

Flødebollen Snowy (nyhed)

I Lagkagehusets seneste kreation, “Snowy,” oplever du en vinterlig forvandling af den klassiske flødebolle.

Den byder på en indre kerne af silkeblød skum, indhyllet i et lag hvid chokolade, der minder om nysne, og prydet med et charmerende chokoladeansigt.

Noel, Lagkagehusets juletræsflødebolle, tilslutter sig flødebollefamilien i julen.

Jul i Lagkagehuset: Her er årets vilde kager

Julelatte (nyhed)

Når du trænger til et varmt og hyggeligt pitstop midt i juleræset, så er julelatten din perfekte følgesvend.

I bageriets varme lokaler kan du nyde latten, der er tilsat en lækker krydret kanelsirup – og naturligvis med flødeskum på toppen.

MigogAalborg har allerede smagt kalorius, og vi tør godt at sige, at den bliver en sikker go-to denne jul.

Den er ikke så sød som en chailatte, men heller ikke plan som en almindelig kaffe. En perfekt kombination!

Jul i Lagkagehuset: Her er årets vilde kager

Julesmåkager

Som altid er Lagkagehuset i fuld gange med at bage julesmåkager til årets juleborde.

Der er naturligvis tale om alt fra vaniljekranse, brunkager, pebernødder, kanelkager og alle de andre klassikere hele julen.

På MigogAalborg er vi især ved at omkomme ved tanken om at tage en bid af Lagkagehusets pebernødder, som vi godt tør at påstå må være Danmarks bedste.

Gammeldags julebolle

Selvfølgelig ingen jul uden Lagkagehusets julebolle.

Den er nemlig gået hen og blevet en vaskeægte juleklassiker – og vi forstår godt hvorfor.

Den smagfulde bløddejsbolle med kardemomme og remonce, mørk glasur og knasende nødder er klar til at forsøde juletiden, og vi skal helt sikkert have … en del i år.

Jul i Lagkagehuset: Her er årets vilde kager

Honninghjerter og honningsnitter

Julen er (honning)hjerternes fest!

Lagkagehusets honninghjerter bages på en honningkagedej, sødet med honning fra Bybi, krydret med julens smage og dufte og overtrækkes med enten hvid eller mørk chokolade.

Du kan også bestille et par dage i forvejen og få personliggjort dit honninghjerte for 15 kr.

Honningsnitterne bages på en krydret honningkagedej, sødet med honning fra Bybi og fyldes med fløjlsblød smørcreme og frisk æblemarmelade.

Jul i Lagkagehuset: Her er årets vilde kager

Julefryd

Årets julekage er den såkaldte “Julefryd”.

Svampet krydderkage med julens varme krydderier, der både smelter og stikker på tungen.

Kagen er lagdelt med syrlig kirsebærkompot i midten og ostecreme vendt med kirsebær i kanten og på toppen af kagen – og selvfølgelig toppet med kirsebærstøv og knasende chokoladeperler.

Jul i Lagkagehuset: Her er årets vilde kager

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.