Åbner kæmpe butik: Lager 157 afslører åbningsdato i Aalborg
I slutningen af maj kunne vi afsløre, at populære Lager 157 åbner i Shoppen i Aalborg i løbet af efteråret.
Nu er de endelig klar til at afsløre åbningsdato.
Torsdag den 10. september åbner den svenske detailkæde i Aalborg.
Den nye butik i Shoppen Aalborg vil præsentere Lager 157’s fulde sortiment med et bredt udvalg af basistøj, funktionelt tøj, denim og accessories til hele familien – alt sammen til overkommelige priser.
Med mere end 100 butikker i Norden, Tyskland og Holland fortsætter Lager 157 sin ekspansion med fokus på strategiske placeringer og et stærkt værditilbud til kunderne.
Åbningen i Aalborg er endnu et vigtigt skridt i virksomhedens fortsatte udvikling på det danske marked.
Hvorfor Shoppen Aalborg?
Shoppen Aalborg er en af Nordjyllands mest populære shoppingdestinationer med et stærkt udvalg af butikker og en central placering, der tiltrækker besøgende fra hele regionen.
Centret er derfor en oplagt lokation for Lager 157, som ønsker at komme endnu tættere på sine nordjyske kunder.
Carmen Otero, Country Manager for Danmark og Tyskland, udtaler:
“Vi er meget glade for at åbne i Shoppen Aalborg og fortsætte vores vækst i Danmark. Aalborg er en spændende by med et stærkt handelsliv, og Shoppen er den perfekte lokation for os.
Vi glæder os til at byde både nye og eksisterende kunder velkommen og give dem mulighed for at opleve vores koncept med kvalitetsbasics til attraktive priser.”
Åbningseventet finder sted den 10. september kl. 15:07, hvor kunder inviteres til at fejre åbningen med særlige og tidsbegrænsede Grand Opening-tilbud samt aktiviteter.
Om Lager 157
Lager 157 har hovedsæde i den lille by Gällstad i det sydlige Sverige og har en lang tradition inden for tekstiludvikling og produktion.
Virksomheden blev grundlagt for over 25 år siden af Stefan Palm og har siden ekspanderet til Norden, Tyskland og Holland samt online – altid med fokus på at levere kvalitetsbasics til priser, alle kan være med på.