Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fri Rosé og G&T: Salling ROOFTOP stempler ind med lækre events

Af Michael Qureshi

Hvad siger du til en aften med de lækreste pil-selv-rejer og iskolde G&T’er ad libitum?

Eller hvad med et stort skaldyrsfad og fri rosé?

Hvis vi så topper det med den smukkeste udsigt over hele Aalborgs midtby og Havnefronten, så lyder det næsten for godt til at være sandt.

Men Salling ROOFTOP har tænkt sig at tage revanche for mange måneders nedlukning, og derfor har de i sinde at forkæle aalborgenserne ekstra meget den kommende tid.

Pil-selv-rejer og fri G&T

Der er lagt i ovnen til en masse fede events på ROOFTOP, og de to første er nu lanceret.

De finder sted i de kommende uger, hvor du kan være sikker på at få lækker mad og masser af gode drinks til en superskarp pris.

Det første finder sted tirsdag d. 11. maj og så dagen efter onsdag d. 12. maj

Fever-Tree & Malfy Gin Rosa inviterer til en festlig dag med de lækreste pil-selv-rejer og lyserøde GT´s ad libitum.

Rejerne serveres sammen med brød, aioli, citron og smør.

Du kan altså hente så mange Gin & Tonic’s som du har lyst til, og hvem siger, at tirsdag og onsdag ikke også kan være en slags lille-fredag.

Der er jo faktisk Kristi Himmelfartsdag om torsdagen, så det passer meget godt.

Eventet koster 249 kr. per person, og man skal være hurtigt ude, da der er begrænset antal pladser på ROOFTOP.

Du kan købe billetter til eventet 11. maj her  eller til onsdag d. 12. maj her

Men der er mere endnu.

Fri Rosé og G&T: Salling ROOFTOP stempler ind med lækre events

Skaldyrsaften med fri rosé

Ugen efter kan du komme til et overdådigt arrangement, og hvis vejret spiller med, så bliver det altså ikke bedre i Aalborg.

I beskrivelsen af arrangementet som er både onsdag d. 19. maj samt torsdag d. 20. maj skriver Salling ROOFTOP;

“Glæd jer til en eksklusiv aften, når Salling ROOFTOP inviterer til skaldyrsaften med overdådige anretninger, rosé ad libitum og byens mest spektakulære udsigt.

Skaldyrsfadet består af østers, jomfruhummere pil-selv-rejer, blåmuslinger, krabbekløer og hjertemuslinger. Hertil serverer vi brød, aioli og smør.

Hvis du ønsker at toppe det med ekstra lækkerier, så kan du forudbestille Beluga caviar.”

Og ja, du læste rigtigt. Rosé ad libitum.

Prisen er 595 kr. for 2 personer, så under 300 kr. per person.

Du kan booke billet til det event 19. maj her

Du kan booke billet til det event 20. maj her.

Del artikel

Andre læser også