ChaaCha åbner terrassen: Få lækre cocktails til 50 kroner
Der er lagt op til lune sommeraftener, farverige cocktails og god stemning hos ChaaCha, som har gjort deres terrasse sommerklar.
Og i den forbindelse lancerer de en særlig cocktailkampagne.
I samarbejde med Ramazzotti spritz’s og Kahlúa Cream tilbyder restauranten nemlig fem udvalgte cocktails til bare 50 kroner hele sommeren – og særligt én af dem skiller sig ud.
Den nye signaturcocktail Chaachi’s Lassi er lavet på Kahlúas nye likør, Kahlúa Cream Coffee, som kombinerer den velkendte kaffesmag med en blød og cremet finish.
Hos ChaaCha har den fået et sommerligt twist i form af en Lassi-inspireret cocktail med en cremet mangoskum og lidt håndrevet lime på toppen.

Udover Chaachi’s Lassi byder de øvrige cocktails på sommermenuen på lidt af hvert:
Paloma – en frisk og let bitter cocktail med noter af grape og citrus.
Lillet Rosé Spritz – en boblende, frugtig og frisk spritz.
Lemon All Over – syrlig, sød og forfriskende med masser af citron.
Summer Bliss – en tropisk og sød sommerdrink med feriefornemmelser fra første tår.
Vi har selv været forbi for at smage på de forskellige cocktails, og vi havde svært ved at vælge en favorit.
De var alle lækre og forfriskende til en lun sommeraften og kunne hver især noget forskelligt.
Der var dog enighed om at især Lemon All Over og Summer Bliss var noget ekstra særligt, og ramte den perfekte balance mellem friskhed, syrlighed og sødme.
ChaaChi’s Lassi skilte sig dog mest ud med sin cremede og milkshake-agtige konsistens, perfekt til en varm sommerdag.
Nye udendørsmøbler
Der er gode muligheder for at nyde de lækre cocktails udenfor på de lune aftener.
ChaaCha har nemlig gjort deres udeområde sommerklar med nye møbler og hyggelige lamper.
Bag restauranten finder man den lille terrasse med fire borde og afslappet stemning.
Er der ikke plads her, kan man dog stadig sidde udendørs ved bordene foran restauranten og nyde bylivet med en cocktail i hånden.
Der er altså lagt op til mange hyggelige sommeraftener hos ChaaCha.
De har åbent for cocktails tirsdag-torsdag kl. 17-22.30, fredag-lørdag kl. 17-00 og søndag kl. 17-21.30.
Du finder ChaaCha på Reberbansgade 16B, 9000 Aalborg.





