Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Varmere dage i sigte: Lækkert forårsvejr er på vej til Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

I har med garanti lagt mærke til det.

Solen er endelig begyndt at titte frem i længere perioder, og når man spadserer langs Havnefronten eller i en af byens parker, føles det jo nærmest varmt.

Efter uger med skiftevis tåge, regn og blæst er det en velkommen forandring, og det bliver endnu bedre endnu.

Den står nemlig på både sol og høje temperaturer i Aalborg i den kommende uge.

Varm uge i vente

Vi starter godt ud i morgen med 10 plusgrader, og herefter går temperaturen i den rigtige retning.

Tirsdag er der 11 grader, onsdag er der 12, og torsdag har vi højdepunktet med hele 13 fantastiske grader og skyfri himmel. Det er jo lige før, det er t-shirt vejr.

Om forårsvejret siger DMIs meterolog:

“De kommende dage byder fortsat på solskin, men også nattefrost. Tåge kan forekomme om natten og i morgentimerne. Mandag og tirsdag kan i perioder byde på flere skyer og måske lidt regn over de vestlige egne, men ellers ventes solen at dominere.”

Det er den perfekte undskyldning for at svinge forbi Paradis eller Guf & Kugler, der har åbnet for sæsonen igen.