Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lækkerier fra alle hylder: Her er de helt nye steder i Aalborg

Af Michael Qureshi

Det har været helt fantastisk at være tilbage på alle vores yndlingsrestauranter- og caféer efter alle spisesteder i sidste uge fik grønt lys til at genåbne.

Der er kommet masser af liv på Aalborgs spisesteder, og i det her gode vejr nyder rigtig mange de udendørs terrasser og faciliteter i Aalborgs midtby.

Men genåbningen betyder også, at nye steder endelig kan slå dørene op i Aalborg. Mange havde planlagt tidligere åbning, men som blev skubbet grundet Corona.

Her får du en frisk oversigt over de spisesteder og caféer som enten lige er åbnet, eller som åbner meget snart.

Skagen Fiskerestaurant

Det har været et langt tilløb, men i sidste uge åbnede Skagen Fiskerestaurant endelig i hjertet af Aalborg.

Restauranten på Budolfi Plads er deres trejde restaurant, hvor de også har i Skagen og i Illum i København.

Menukortet bugner af de velkendte fiskeretter, men i Aalborg kommer menuen også til at bære præg af et udvidet snackkort med tilhørende vine.

Disse kan passende nydes på restaurantens solrige terrasse, der vender mod Budolfi Plads. Man kan nyde alt fra friske fisk og skaldyr. Du kan læse om vores besøg på restauranten forleden her.

Skagen Fiskerestaurant
Budolfi Plads
9000 Aalborg

Lækkerier fra alle hylder: Her er de helt nye steder i Aalborg

Yummi

Ganske kort tid før Mette Frederiksen lukkede Danmark ned i marts, så åbnede Sushi- og Ramen restauranten Yummi faktisk i Aalborg.

Ejerne har stor succes med Yummi Running Sushi i Hjørring, og udvidede altså med lidt ændringer i konceptet til Aalborg.

De er rykket ind på adressen Ved Stranden 5 med sushi ad libitum på menuen samt den ultra-populære nudelsuppe ramen, som har vundet stort indpas over hele verden de seneste par år.

Kort fortalt består ramen af en kraftig, smagfuld suppe baseret på enten kylling, svin eller grøntsager, som kombineres med friske nudler og alt fra mørt kød til æg, tofu og grøntsager for ikke at glemme de mange ekstra toppings.

Kun fantasien sætter grænser for de mange smagskombinationer, men fælles for spisen er den rige og behagelige smag, som efterlader dig mæt og tilfreds.

Yummi tilbyder hele syv forskellige slags ramen i prislejet 95-105 kr, og der er noget for enhver smag.

De seneste to uger har de med stor succes været med i vores Aalborg Sushi Festival, men vi kan absolut også anbefale, at man prøver at tage ind og spise på restauranten.

Yummi
Ved Stranden 5
9000 Aalborg

Lækkerier fra alle hylder: Her er de helt nye steder i Aalborg

Donut Shoppen DK

Vi elsker donuts her i Aalborg, men vi har faktisk ikke haft en decideret donut-shop, siden Donut Factory lukkede ned i 2017.

Men nu sker det endelig. På lørdag åbner en Donut-café på Boulevarden 40.

Her vil man have et bredt udvalg af donuts, hvor der altid vil være 10 forskellige varianter at vælge imellem.

Donutsene bliver friskleveret til butikken hver eneste dag, og bliver så glaseret og fyldt med alverdens lækre toppings i butikken.

Det kan være alt fra Bounty-donuts til Twix, Oreo, Smarties og mange flere varianter.

Udover donuts kan man også nyde alverdens kaffevarianter og kolde drikke i den 116 kvm. store café.

Donut Shoppen DK
Boulevarden 40
9000 Aalborg

Lækkerier fra alle hylder: Her er de helt nye steder i Aalborg

Pizzahytten

Snart kan vi glæde os til at et helt nyt prisvindende pizzeria slår dørene op i Aalborgs midtby.

Helt nøjagtigt på Boulevarden 7, hvor mexi-restauranten Chidos tidligere lå.

Pizzahytten lyder ganske vist meget dansk, men det er faktisk en hel familie fra Sicilien, der for et år siden åbnede deres første pizza-restaurant i Aarhus.

Det gik så godt, at de i 2019 vandt SMAGPRISEN, hvor det var læserne af madsitet SMAG Aarhus, der stemte. Her røg Pizzahytten ind på en klokkeklar førsteplads.

Da vi skrev om Pizzahytten i midten af marts var der stor usikkerhed omkring åbningsdatoen grundet Corona-krisen. MigogAalborg har endnu ikke fået lokket en ny dato ud af indehaverne, men det skulle være inden for et par uger.

Pizzahytten
Boulevarden 7
9000 Aalborg

Lækkerier fra alle hylder: Her er de helt nye steder i Aalborg

Bogø

Bogø er snart klar til at åbne deres sjette afdeling i Aalborg. Denne gang bliver det i østlige Aalborg, hvor blandt andet byerne Klarup og Gistrup nok får stor glæde af deres sandwich, burgere og kebab.

Desuden følger Bogø-konceptet Wasabi Sushi også med ud i den nye butik, der bliver en familierestaurant. Dem findes der ingen andre af på nuværende tidspunkt i det område.

Det åbner i det helt nyrenoverede Tornhøjcentret, hvor der også er åbnet en Netto og Lidl for nylig. Mario, indehaver af Bogø-kæden, fortæller til MigogAalborg, at de også får store milkshakes, Frappé og hjemmelavet italiensk is.

Den nye Bogø ventes at åbne inden for et par uger.

Bogø i Aalborg Øst
Tornhøjcentret
9220 Aalborg

Lækkerier fra alle hylder: Her er de helt nye steder i Aalborg

BACO

Billig kaffe, kage og bagels.

Alt på menukortet koster 25 kr.

Det er konceptet, som BACO har vundet frem på i Aalborg. De åbnede i sidste uge deres anden kaffebar i midtbyen. Den første ligger i Nørregade, og den anden er altså netop åbnet på det nye hotte Budolfi Plads.

Især deres iskaffe og lemonade er populær her på de lune dage, og teamet har fået en god start på den nye placering også, hvor både Skagen Fiskerestaurant samt Aktuel supplerer dem godt.

BACO
Budolfi Plads
9000 Aalborg

Lækkerier fra alle hylder: Her er de helt nye steder i Aalborg

Subway

Farvel til Urbansgade og goddag til en ny stor familierestaurant i Aalborg Storcenter.

Subway åbnede i sidste uge en stor restaurant i City Syd, og er flyttet fra den ene butik i midtbyen. Man har stadig den i Østerågade ved Nytorv.

Butikken i Aalborg Storcenter er i det helt nye fresh forward-look, som vi allerede kender fra Østerågade.

Derudover bliver den nye Subway, som vi kender det fra de andre i byen; sprøde sandwiches, hjemmebagte cookies og friske salater.

Subway – ny restaurant
Aalborg Storcenter

Lækkerier fra alle hylder: Her er de helt nye steder i Aalborg

 

Del artikel

Andre læser også