25-års jubilæum: Ladywalk er tilbage i Aalborg

Har du savnet Ladywalk?
Så er der gode nyheder til alle Nordjyllands skønne kvinder.
Ladywalk vender nemlig tilbage til byen – og i år er der ekstra god grund til at snøre skoene.
For Ladywalk kan kan nemlig fejre intet mindre end 25 års-jubilæum, og dét skal fejres!
Aalborg Firmaidræt og Ladywalk gentager succesen fra de seneste par år, og endda mere flere nyheder til deltagerne.
I år skal du sætte kryds i kalenderen mandag d. 18. maj klokken 18.00.
Målet med Ladywalk er, at kvinder skal opleve glæden ved at komme ud at gå – og samtidig bakke op om organisationer, der støtter forskning og oplysning om kvinders sundhed i Danmark.
Vælg mellem flere naturskønne ruter
Der er Ladywalk 15 steder i Danmark – og her i byen går starten ved Skansen Idrætscenter.
Herfra kan du gå ud på smukke ruter på enten 3 km, 7 km eller 12 km i dit helt eget tempo. Det handler nemlig ikke om at komme først, men om at få en dejlig oplevelse.
3 km-ruten er helt ny i år. Den tager dig ned forbi den nye bydel Stigsborg – perfekt for dig, der vil med, men gerne vil have en lidt kortere tur.
Fælles for alle tre ruter er, at de er naturskønne og giver dig mulighed for at opleve Limfjorden fra sin absolut skønneste side.
Når du deltager, er du med til at gøre en forskel for andre kvinder. I 2026 går overskuddet nemlig til Hjerteforeningen og Endometrioseforeningen, hvor fokus er på forskning og arbejdet med kvinders sundhed.
Ladywalk har et ønske om at få kvinder i alle aldre og størrelser ud at gå. Samtidig med at man gør noget godt for sig selv, er man med til at hjælpe andre kvinder, der kæmper med helbredet.
Du kan tilmelde dig Ladywalk som enkeltperson eller som et hold på over 10 personer. Holdet kan være dine gode kolleger, naboer, søstre, kusiner, gamle klassekammerater – eller hvem du nu har lyst til at gå sammen med.

Det får du med i prisen
Prisen for at deltage i Ladywalk er 205 kr. – og for den pris får du både en t-shirt og en goodiebag.
Tilmeldingsfristen er den 21. april, hvis du vil være sikker på at få både t-shirt og goodiebag.
Du kan stadig tilmelde dig efterfølgende – enten på mail eller på selve dagen – men her gælder det først til mølle, hvis du vil have fingrene i de ekstra ting.
Du finder info om tilmelding lige her.

Gå en tur i fællesskab hver torsdag
Det er ikke kun til Ladywalk, at du kan få noget motion i godt selskab.
Hver torsdag formiddag klokken 09.30 arrangerer Aalborg Firmaidræt nemlig gå-træning med start fra Stigsborg Skole.
Her møder du bare op, og så går I i fællesskab rundt i området.
Der er altid planlagt spændende ruter, og på udvalgte torsdage er der både kaffe og let forplejning.