Undgå julestress: Lad Matas i Hasseris ordne alle dine gaver på 15 minutter
Julegaver, adventsgaver, kalendergaver… you name it.
Julen venter lige om hjørnet med gaver i stakkevis – og selvom de både er hyggelige at give (og få bevares) er det også dem, der kan føre allermest julestress med sig.
Mange får helst krydset gaveindkøbene af online, men hvis du virkelig vil gøre det nemt for dig selv og samtidig støtte lokalt, er der faktisk et bestemt sted, hvor du bare kan læne dig tilbage og samtidig få styr på alle årets gaver.
Matas i Hasseris Bymidte giver dig nemlig muligheden for at få en personlige julegaveshopper, som kan få dig i mål på et sølle kvarter – helt gratis.
Dobbelt så stor og nyt univers
Butikken rykkede til en ny adresse i oktober sidste år. De rykkede dog ikke langt væk hjemmefra, da de kun skulle flytte Matas-skiltet over på den anden side af gaden.
Alligevel betød flytningen et helt nyt univers.
Butikken blev nemlig dobbelt så stor og kan i dag boltre sig på hele 200 kvadratmeter.
Konceptet har også fået en opgradering, da de er hoppet med på “Life”-bølgen.

Life er et Matas-koncept, hvor du kan dufte, røre og prøve mere end nogensinde, og hvor det er nemt at finde rundt i butikken og super let at betale helt uden kø.
“Det hele er blevet meget mere tilgængeligt. Man kan pille, rode og rage alt det, man vil,” fortæller store manager, Charlotte Skoda Poulsen.
Alt i alt har oplevelsen for kunderne fået et stort nyk op, og det er den rene luksus at bevæge sig rundt i butikken.
Giver noget tilbage til kunderne
Og der er bare noget helt specielt ved at ligge der, hvor den gør:
“Hasseris er et lille bysamfund, hvor vi har det hele. Og det har vi kun, fordi folk er så gode til at støtte lokalt. Det er det, der gør Hasseris så unikt,” fortæller Charlotte Skoda Poulsen.
Og ligesom borgerne i Hasseris giver noget til de fysiske butikker, ønsker de også at give noget tilbage til deres kunder.
Det gør de blandt andet med deres Life-koncept og med kundeklubben, som ikke uden grund er en af Danmarks største med over to millioner medlemmer.
I juletiden tager de hånd om julestressen, da de godt ved, hvor uoverskueligt det kan være at nå i mål med den lange to do liste op til jul.

“Vi har den her ekstra service, som vi kan tilbyde vores kunder: En booking-service, hvor du får din egen personlige juleshopper. På den måde kan du overlade ønskesedlerne til os eller få inspiration til julegaverne,” forklarer Charlotte Skoda Poulsen.
Overlad ønskesedlen til Matas
Matas sætter tid af til dig, så du kan få personlig hjælp.
Hvis du har nogle særlige ønsker, kan du skrive dem i kommentarfeltet, når du booker tid. Så kan du være sikker på, at personalet forbereder sig.
Matas har over 60.000 forskellige varer – lige fra beauty og hjemmefutter til porcelæn og babyudstyr, så der burde være noget til hele familien.
Når du bliver medlem af deres kundeklub og downloader appen, kan du vælge Hasseris Bymidte som din favoritbutik.
Så kan du se, hvad de har på hylderne lige nu.

Op til jul har de som altid stakkevis af gaveæsker, hvor der i den grad er penge at spare.
Så det er en god ide at holde øje med både den fysiske butik og på deres Facebook, for de får løbende nye tilbud både omkring Black Friday og i hele december.