Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

La Locanda igen nomineret til landets bedste italienske restaurant

Af Michael Qureshi
Carlo Liberati fra La Locanda
Foto: PR
Carlo Liberati fra La Locanda Foto: PR

Det er blot to år siden, at Carlo Liberati åbnede den italienske restaurant La Locanda.

Allerede nu betragtes den blandt Aalborgs allerbedste restauranter, og det er ikke kun i Nordjylland, at der er lagt mærke til denne italienske perle.

For andet år i træk er La Locanda nemlig nomineret til “Årets autentiske italienske restaurant” af Den Danske Spiseguide.

Det er virkelig en af de største anerkendelser, man kan få som en restaurant i Danmark at vinde en af priserne, når Den Danske Spiseguide ved en galla-aften 30. oktober kårer landets bedste spisesteder i forskellige kategorier.

La Locanda er i øvrigt eneste genganger blandt de nominerede i bedste italienske restaurant i forhold til sidste år, hvilket også er bemærkelsesværdigt.

”Uanset La Locandas unge alder er Carlo en enormt erfaren og talentfuld kok og restauratør med et dedikeret et team af dygtige danskere og italienere omkring sig. De har formået både at fastholde og videreudvikle på det høje niveau i stedets Mamma-køkken baseret på stor, enkel og autentisk gastronomi i lige så autentiske, velovervejede rammer. En gastronomisk oplevelse, som man bestemt ikke finder på hvert et gadehjørne – hverken herhjemme eller i Italien,” siger Den Danske Spiseguides redaktør, Bent Christensen om nomineringen i en pressemeddelelse.



Indehaver af La Locanda, Carlo Liberati, er naturligvis enormt stolt over anerkendelsen, og han fortæller, at nomineringen sidste år har vakt større international interesse for restauranten.

“Der ligger jo en stor og motiverende anerkendelse af den dedikerede indsats, som mine dygtige og engagerede kokke og tjenere sammen med mig hver dag og aften går og laver. Samtidig er det en anerkendelse – kunne vi mærke allerede første gang sidste år – som vores stadig flere gæster bemærker og sætter pris på. At blive anerkendt på den måde af Danmarks ældste og mest respekterede restaurationsguide betyder noget både som skulderklap og forretningsmæssigt,” forklarer den 49-årige restauratør, der er født i en lille by uden for Rom.

Han tilføjer;

”Også mange internationale gæster, der kommer til Aalborg har bl.a. af den årsag fået øje på os og er begyndt at reservere.”

La Locanda er så populære, at restauranten har indført to seatingtidspunkter på ugens store gå-ud-aftner fredag og lørdag for at få plads til alle. Sådan at man nu enten kan bestille bord fra kl. 17.30 eller klokken 20.00.

De øvrige kandidater i kamp mod La Locanda er Italo Disco”, København, ”Italy e Italy”, Ringsted og ”Ravello”, Herning

Om La Locanda så er Danmarks bedste “autentiske italienske restaurant” finder vi ud af 30. oktober. Her er Ruths Hotel i øvrigt nomineret i den tungeste kategori “Årets Restaurant” og Restaurant Bühlmann er nomineret til “Årets Gennembrud”.

Del artikel

Andre læser også