Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra slange til ildhest: Kvindeværket fejrer det kinesiske nytår

Fra venstre: Tine Kyndi og Line Hjerrild. Foto: Daniel Brandt
Fra venstre: Tine Kyndi og Line Hjerrild. Foto: Daniel Brandt

I dag fejres det kinesiske nytår, og ifølge den østlige kalender og astrologi markerer det ikke bare et nyt år, men også et skifte i energi.

Der findes mange måder at tage hul på et nyt år – fra fest og fyrværkeri til stille refleksion.

I Aalborg markeres dagen med en særlig ceremoni i Kvindeværket, hvor Line Hjerrild i samarbejde med Tine Kyndi fra Soulful Healing Journey inviterer til en aften med ro, fordybelse og trommerejse.

“Vi afslutter slangens år, som spirituelt forbindes med udrensning og indre oprydning, og bevæger os ind i ildhestens år, der står for ny energi, mod, balance og skaberkraft,” forklarer de to kvinder.

Et nyt år – en ny energi

Ifølge kinesisk astrologi symboliserer slangens år et opbrud, hvor gamle mønstre og vaner bliver udfordret, mens ildhestens år handler om fremdrift, passion og lysten til at skabe nyt.

“Ildhesten tænder en ny ild. Men det handler også om at mærke sin indre motivation og handle mere ærligt i forhold til sig selv. Heste er rolige dyr, der hviler meget, så det er en fin påmindelse om at finde balance og mærke sin egen sandhed,” siger Line Hjerrild.

For nogen kan snakken om energier, indre bevidsthed og ceremonier virke både uvant og grænseoverskridende.

Fra slange til ildhest: Kvindeværket fejrer det kinesiske nytår

Det har kvinderne fuld forståelse for.

“Vi ved godt, at det kan lyde meget alternativt. Men i bund og grund handler det om at komme ud af hovedet og ned i kroppen – at finde indre ro. Og det kan man gøre på mange måder,” siger Tine Kyndi.

Aftenens program byder blandt andet på fælles grounding, tændte stearinlys og en trommerejse, som ifølge kvinderne fungerer både som afslapning, lydhealing og en mental pause fra hverdagen.

“En trommerejse kan åbne for nye bevidsthedsniveauer og mange oplever, at de får klarere tanker og nye perspektiver,” fortæller Tine.

Plads til fordybelse og fællesskab

I alt deltager 18 kvinder i cirklen i Kvindeværket tirsdag aften, hvor fokus er på nærvær, ro og personlig refleksion.

Fra slange til ildhest: Kvindeværket fejrer det kinesiske nytår

“Det handler om nysgerrighed og om at skabe et trygt rum, hvor man kan være sig selv. Her er plads til at mærke efter,” siger Tine.

Med ildhestens år venter ifølge arrangørerne et år fyldt med nye begyndelser, energi og lyst til forandring.

“Det bliver formentligt et spændende år, hvor mange får mod på at justere kursen og skabe mere mening i deres hverdag,” lyder det fra de to kvinder.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.