Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil hjælpe trængte butikker: Kvickly sender millioner ud i lokalområdet

Af Michael Qureshi

Mens mange mindre butikker kigger håbefuldt på kalenderen og drømmer om at nedlukningen får en ende, så må de store supermarkeder stadig holde åbent.

Mange af de store dagligvarekæder sælger også alt andet end dagligvarer. Det gælder blandt andet Kvickly, som sælger alt fra elektronik til cykler i deres nonfood-afdelinger.

Men nu vil den store kæde sende en hjælpende hånd ud i lokalområderne, hvor der ligger en Kvickly. Det gælder blandt andet den store Kvickly i Vestbyen i Aalborg samt den i Nørresundby.

Vil sende 7-10 mio. kr. afsted til lokalområdet

Helt konkret vil Kvickly-kæden fordele et beløb i størrelsesordenen 7-10 mio. kr. ud til landets 67 Kvickly-butikker.

Herfra får hver enkelt Kvickly-købmand så et beløb, som man kan “donere” til mindre butikker i området, og som de kan bruge på markedsføring, når detailhandlen genåbnes.

“Vi er godt klar over, der er mange butiksejere, der er trængte, og selvom det her ikke kommer til at løse alle problemerne, så håber vi, det alligevel kan være en hjælp,” siger Torben B. Andersen, der er kædedirektør for Kvickly, til TV 2.

Pengene fordeles lokalt

Det er overskuddet fra deres nonfood-afdelinger i hele Kvickly i januar og februar, som man vil sende videre til mindre butiksindehavere.

Hvis nedlukningen fortsætter efter 28. februar, fortsætter ordningen samtidig.

Det er lokalt, at det besluttes, hvem der får del i pengene her i blandt andet Aalborg-området.

“Vores lokale varehuschefer ved, hvor der er bedst værdi i deres område, så de kommer til at spille en aktiv rolle i at få udrullet det her tiltag bedst muligt, så vi kan få liv i butikkerne og byerne igen,” siger Torben B. Andersen.

Del artikel

Andre læser også