Kæmpe Street Art-festival i denne uge: Nu er kunstnerne afsløret
Nu er der kun et par dage til, at Aalborg forvandles til et stort lærred, når byens første store Street Art-festival, End of The Line, løber af stablen fra den 29. august til den 1. september 2024.
Festivalen, som allerede nu er udnævnt til Danmarks største af sin slags, er arrangeret af Kenneth Pinsker og Jonas Westergaard.
De to har som mål at bringe street art ind i det danske kulturelle landskab på en måde, der både udfordrer og inspirerer.
Det er lykkes Kenneth og Jonas at trække store, internationale Street Art-kunstnere såvel som nationale og lokale – og nu er de klar til at afsløre dem, man kan opleve på både Gammeltorv og i Karolinelund.
Street Art på Gammeltorv (29.08 – 30.08)
De første to dage vil Gammeltorv blive omdannet til en gigantisk kunstscene, hvor ti udvalgte internationale kunstnere vil skabe storslåede værker direkte på de opsatte vægge.
Blandt de kunstnere, man kan opleve her, er:
- Erase (Instagram)
- Murfin (Instagram)
- Moxaico (Instagram)
- Malakkai (Instagram)
- Artez (Instagram)
- Bogdan Scutaru (Instagram)
- BurnOn (Instagram)
Lints (Instagram)
Adam Hansel (Instagram)
Disse kunstnere vil alle male live, hvilket giver publikum en unik mulighed for at følge processen fra start til slut.
Street Art i Karolinelund (31.08 – 01.09)
Efter to dage med storstilet kunst på Gammeltorv, rykker festivalen videre til Karolinelund, hvor fokus vil være på mere traditionel urban kunst.
Her vil over 40 kunstnere udfolde deres kreativitet på parkens faste og midlertidige vægge.
Blandt de deltagende kunstnere er:
- Crema
- Clean
- Wizer
- Hairo
- Dexr
- Prins
- Lars Pank
- Pezoz
- Paler
- SE2
- Trio
- Nasty
- Meso
- Damn
- Sega
- Farm
Street Art, Musik og Talks
Udover den inspirerende kunst, byder End of The Line også på et spændende musikprogram, talks og efterfester.
Her vil nogle af landets førende DJ’s og musikere sørge for, at festivalens dage afsluttes med manér på Studenterhuset.
Onsdag-lørdag er der også en særlig talk med prominente skikkelser fra hiphop-kulturen, der vil dele deres oplevelser med graffiti og hiphop i 90’ernes Aalborg.
Der er gratis adgang til alle de udendørs arrangementer, mens enkelte af efterfesterne på Studenterhuset vil kræve entré.
Du kan læse mere om End of The Line lige her.