ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-museum med særlig efterlysning: Hvem mangler sit Vagina-smykke?

Af Michael Qureshi
Foto: Amalie Grauengaard / Coño Jewelry
Foto: Amalie Grauengaard / Coño Jewelry

Vi er efterhånden vant til, at de finder på lidt af hvert på Aalborgs store kunstmuseum Kunsten.

I sommer præsenterede de blandt andet et element, man kaldte for “Find fred med fissen”.

Til årets Summer Lounge var det nemlig muligt at få lavet en gratis vulvaafstøbning af Amalie Grauengaard/Coño Jewelry.

Her på MigogAalborg stak det helt af både i antal læsninger og ikke mindst interaktioner på vores Facebook-side, da vi omtalte eventet.

Hvem mangler?

Der var også rigtig mange kvinder, som mødte op og benyttede sig af det noget særlige tilbud og fik lavet et smykke udformet efter deres vagina.

Nu er Kunsten Museum så ude med noget anderledes efterlysning.

De har nemlig flere uafhentede vagina-smykker på lager, og nu håber de, at de rette ejere vil afhente dem.

Det skriver de på Kunstens Facebook.

“Rigtig mange greb muligheden og afhentede deres afstøbning her hos os, efter materialet havde hærdet og var bearbejdet i Amalie Grauengaards værksted.

Ikke desto mindre har vi fortsat nogle uafhentede eksemplarer.

Hvis én af dem er din, så henvend dig i billetsalget,” lyder det eksempelvis i opslaget. 

De mener desuden, at det helt sikkert kunne være en ekstraordinær julegave til en, man virkelig holder af.

Amalie Graungaard har tidligere udtalt om sin kunst:

“Coño Jewelry er min idé om at skabe et personligt smykke. Et smykke som inddrager deltagere i processen omkring tilblivelsen. Et smykke som bliver til en dialog mellem krop, hænder og tale og som sætter fokus på forskelligheder.

Jeg ønsker at skabe et værk, hvor kunden er selve fortællingen og selv tillægger smykket dets betydning.”

Smykkerne er en lille sølvafstøbning, der kun afbilleder et lille udsnit af vaginaen.

Del artikel

Andre læser også