Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blandt byens bedste: Kunsten lancerer deres Brunch To-Go

Af Stine Kjølby Christensen

Nu er der endelig udsigt til, at restaurationsbranchen må genåbne, og vi omsider kan gå ud og få os en god, velkendt cafébrunch.

At der er en genåbning i sigte om et par uger, ændrer dog ikke på det faktum, at vi i mere end 100 dage har undværet vores hyggelige café-ture med lækker mad i godt selskab.

Derfor ser vi absolut heller ingen grund til blot at læne os tilbage og vente, når vi allerede nu kan få en lille bid af alt det, vi savner.

Blandt byens bedste: Kunsten lancerer deres Brunch To-Go

Sæsonens bedste råvarer

Kunstens Café Aalto har – som alt andet – været lukket ned i månedsvis, men nu er de klar med en nyhed, der kan shine enhver triviel weekend en smule op.

Fremover kan du nemlig få deres populære (og vanvittigt lækre!) brunch to-go.

Menuen er inspireret af sæsonens bedste råvarer, og det er Aaltos kok Tina Jakobsen, der tryller i køkkenet.

Hun har tidligere skabt mirakler på Michelin-restauranten Frederikshøj i Aarhus og lavet mad til den norske kongefamilie.

Med Tina i spidsen har Kunstens brunchtallerken alle dage været en sikker vinder og (hvis du spørger os) én af de bedste i byen.

Blandt byens bedste: Kunsten lancerer deres Brunch To-Go

Det samme gør sig gældende for deres corona-version … kan vi hurtigt konstatere efter at have prøvesmagt den for jer i weekenden.

Marts-brunchen består af følgende:

  • Letrøget færøsk laks med peberrodscreme, agurk og salater
  • Serranoskinke og terrine af gris med urtemayo, soltørrede tomater og oliven
  • Lille æggekage med porre og sprød bacon
  • Brunchpølser med krydret ketchup
  • Lun leverpostej med svampe og sylterier
  • Græsk yoghurt med bærpuré og havreknas
  • Gl. knas ost fra Arla Unika med hybenkompot og paleobrød
  • Brownie med mørk chokolade, mangopuré og frisk frugt
  • Hasselnøddecreme
  • Hertil serveres surdejsbrød, maltrugbrød, sprød croissant og Arla Unika-smør

Brunchen er praktisk pakket i en papirpose, hvor indholdet er sorteret i forskellige emballager.

Dermed er det nemt og hurtigt at finde ud af, hvad der hører til hvor, når du skal anrette det derhjemme.

Blandt byens bedste: Kunsten lancerer deres Brunch To-Go

Prisen er 129 kr., mens en børnebrunch kan bestilles til 65 kr. Du vælger selv et afhentningstidspunkt, og herefter skal brunchen altså blot samles op ved Aaltos indgang i Skulpturparken.

Brunch to-go kan bestilles alle lørdage og søndage i marts og april.

Du bestiller marts-brunchen lige her.

Ny brunch i april

På billedet ses brunchen for marts. Vælger du i stedet at bestille brunchen i april, ser den i stedet således ud:

  • Søkogte rejer med grønne asparges, agurk og dildcreme
  • Cæsarsalat med confiteret vagtellår, parmesan og croutons
  • Tærte med porre, kartoffel og sprød bacon
  • Chorizobrunchpølser med krydret ketchup
  • Vesterhavsost med karamelliserede nødder og paleobrød
  • Rabarberkompot med hvid chokoladecreme og vaniljecrumble
  • Mazarinkage med marineret ananas
  • Hasselnøddecreme
  • Hertil serveres surdejsbrød, maltrugbrød, sprød croissant og Arla ØKO smør

Prisen for denne er 149 kr. og 75 kr. for børnebrunchen. Begge kan bestilles her.

Del artikel

Andre læser også