Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kunst i det fri: Kom på gratis Street Art Tour i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: KIRK Gallery
Foto: KIRK Gallery

Aalborg er kendt for de mange street art-malerier, der pryder mange gavle rundt omkring i byen.

På lørdag, den 23. april fra kl. 12-14, kan du komme helt tæt på de mange malerier på en særlig rundvisning – og ikke mindst opleve en udstilling med 14 internationale urban art kunstnere plukket fra øverste hylde for scenen for urban art.

Det er KIRK Gallery, der står bag det ambitiøse gavlmaleriprojekt, Out in the Open’, og lørdag kan du altså både få lidt motion og opleve værkerne under kyndig vejledning.

Årets største gruppeudstilling

Det hele starter kl. 12.30 i Danmarkgade 8, hvor Lene Kirk vil fortælle om opstarten af det ottende år med galleriets gavlmaleriprojekt ’Ou in the Open’ samt introducere udstillingen og de enkelte kunstnere.

Herefter vil der kl 13.30 være rundvisning til mange af Aalborg smukke gavlmalerier.

Galleriet byder samtidig velkommen til årets største gruppeudstilling med i alt 14 førende internationale kunstnere på den internationale urban art scene.

“Mange af disse har i løbet af de sidste 8 år besøgt KIRK Gallery for at deltage i gavlmaleriprojektet ‘Out in the Open’, og man kan nu samtidig opleve dem alle udfolde sig på lærred m.m., hvorfra det hele oprindelig startede for dem tilbage på kunstakademierne.

For adskillige af de udstillende kunstnerne gælder det, at deres hovedmedie som udgangspunkt var maleriet, hvor mange er klassisk udannet fra akademierne, for så siden også at udvikle deres udtryk på gavle verden over, inklusiv i Aalborg,” fortæller Lene Kirk.

Kunst i det fri: Kom på gratis Street Art Tour i Aalborg
Foto: Layercake Media

Disse kunstnere kan du “møde”

Mens galleriet har arbejdet med mange af kunstnerne gennem årene, vil der på udstillingen også være nye navne at finde.

Heriblandt kan man opleve det britiske verdensnavn Chloe Early, som anses for at være en af pionererne indenfor urban art bølgen, som startede i England i slutningen af 00’erne, hvor Fine Arts kunstnere som Ian Francis, Chloe Early og Conor Harrington førte det klassiske maleri ud på gader og stræder.

Herudover kan man opleve arbejde af argentinske Bosoletti og franske Swed, som vil besøge Aalborg senere på sommeren til opførsel af nye gavlmalerier sammen med en håndfuld øvrige kunstnere.

Så kridt skoene og gør klar til street art rundvisning og en udstilling med 14 af verdens største street art kunstner.

Hvad: Gratis Street Art Tour + udstilling
Hvor: Danmarksgade 8
Hvornår: Lørdag d. 23. april fra kl. 12-14

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også