Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun to shows i Danmark: Endnu en stjernekomiker kommer til Aalborg

Af Michael Qureshi

Hans eget grin er legendarisk, og publikums reaktioner på hans sorte humor, der kredser om politik, sex, kønsforskelle, berømtheder og aktuelle begivenheder er stjerneklar – de ligger flade af grin over humoren, der altid går til kanten og udover!

Nu kan en af verdens største komikere/stand-up’ere opleves i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) på den store scene, fredag den 1. juni kl. 19 i 2018.

“Vi har vild optur over, at vi nu inden for ganske kort tid kan præsentere endnu én af de store engelsktalende komikere. Jeff Dunham, som vi offentliggjorde 23. november blev totalt udsolgt på rekordtid, og så nu 14 dage senere, har vi lukket kontrakten med Jimmy Carr, der en af de andre helt store, siger Nicolaj Holm, direktør i AKKC.

Er lynhurtig i hovedet

Jimmy Carr er en af de mest produktive komikere i nyere tid, og han er i 2017 og 2018 på en mammut verdensturné, hvor Danmark er heldig at blive stoppested med to shows – et i Aalborg og et i København.

Komikeren har et nærmest uudtømmeligt repertoire og er verdenskendt for at være lynhurtig i hovedet, når han beder publikum være med i showet, hvor man skal være forberedt på at blive hængt ud, svinet og sjofelt i en komisk stil, som kun Jimmy Carr mestrer.

Til verdensturnéen har Jimmy Carr samlet sine allerbedste vittigheder gennem de 15 år, han har stået på scenen eller optrådt i tv-shows.

Dem smider han udover scenekanten sammen med helt nyt materiale, når han kan opleves ”intimt” fra den store scene, hvor antallet af pladser er reduceret til godt 1300 for netop at skabe den nærkontakt, der giver stjernekomikeren mulighed for at interagere med publikum.

Set af flere end 2 mio.

Jimmy Carr er manden, der har viet sit liv til at lave perfekte vittigheder og har efterladt et hav af latter i sit kølvand, der er trukket over hele verden, hvor han har turneret ikke mindre end 9 gange med flere end 2.000 shows og 2 mio. publikummer, og han er nu på vej rundt på den 10.

På turen vil Jimmy Carr fokusere på alt, hvad vi elsker at grine af og blive chokerede over i et utrolig uforligneligt show, der simpelthen er det bedste af Jimmy Carr.

Den 45-årige engelske komiker med de stærke irske rødder er også skuespiller og Channel 4 Tv-stjerne. I 1994 blev han uddannet i politisk videnskab, og arbejdede derefter i Shells marketingafdeling, inden han blev ramt af en nedskæringsrunde i januar 2000. Allerede senere samme måned optrådte han på en pub, og måneden efter fik han sit første lønnede job som komiker.

I 2002 fik han den første pris som Bedste Stand Up’er, og siden er det blevet til ni flere, herunder den britiske komediepris for Best Live Stand-Up i 2006.

Billetter til showet sælges fra mandag den 11. december kl. 12 i AKKC’s billetkontor tlf. 9935 5566, på akkc.dk og ticketmaster.dk. Billetprisen er A: 375 kr., B: 335 kr., C: 295 kr.

Del artikel

Andre læser også