Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Toplækkert: Få Afternoon Tea med byens bedste udsigt

Af Stine Kjølby Christensen

I England er det ekstremt populært, og er du også selv vild med konceptet, der giver én lov til at snacke i eftermiddagstimerne, så behøver du slet ikke at rejse over Nordsøen for at opleve det.

På Salling ROOFTOP har man nemlig budt velkommen tilbage til en gammel kending, der i nogen tid har været af menuen – men nu er de tilbage.

Vi taler selvfølgelig om deres populære Afternoon Tea.

Til og med 5. april kan du igen nyde godt af den britiske tradition på toppen af Aalborg, og igen denne gang er der skruet helt op for lækkerier og forkælelse.

Afternoon Tea koster 395 kr. for to personer, og serveres mellem 13 og 17 på toppen af Aalborg.

Toplækkert: Få Afternoon Tea med byens bedste udsigt

Fine fornemmelser i hyggelige rammer

For at se, om det er “noget ved”, har MigogAalborg selvfølgelig været forbi for at teste det nye, gamle koncept.

Som det første blev vi bedt om at snuse os igennem de forskellige valgmuligheder af te, hvorfra man så udvælger den, man gerne vil have serveret. Luksus!

Bestiller du udgaven med bobler, skal du også vælge, om du vil have rosé eller hvid. Sikke mange valg, hva?!

Toplækkert: Få Afternoon Tea med byens bedste udsigt

Som den klassiske Afternoon Tea, serveres det hele på en opsats, hvor alt fra små sandwiches og friskbagte scones bliver serveret i perfekt selskab med udsøgte kager og delikate croissanter.

Alt blev præsenteret af den søde tjener, der gjorde meget ud af, at vi vidste præcist, hvad vi skulle have.

Ingen afternoon tea uden agurkesandwich

Eneste spørgsmål, vi sad tilbage med, var: Hvor starter man?

Vi valgte at starte fra bunden med den klassiske agurkesandwich, der blev akkompagneret af en buket serranoskinke.

Det lyder måske ikke yderligere gastronomisk, men tag ikke fejl.

Afternoon Tea er intet uden det adelige mesterværk, der kan indtages uanset hvor gammelt, dit gebis er.

Og så smagte det tilmed lækkert.

Toplækkert: Få Afternoon Tea med byens bedste udsigt

Hvem siger nej til croissant og scones?!

Næste stop på Afternoon Tea-ruten blev ved croissanterne, der var blevet fyldt til randen med laksemousse og hytteost.

De sprøde croissanter var et velkomment afbræk fra den bløde agurkesandwich.

Fyldet af laksemousse og hytteost viste sig at være en himmelsk kombination af cremet og frisk, og det gav en dejlig kontrast til sandwichen.

Herefter fortsatte vi til den lidt sødere afdeling på toppen.

Her ventede et par nybagte scones, der blev serveret lidt utraditionelt med mascarponecreme med estragon – og så naturligvis den klassiske lemoncurd.

Begge smurte vi ud på den varme scone, hvilket var en både ny og lækker måde at opleve det søde bagværk på.

Toplækkert: Få Afternoon Tea med byens bedste udsigt

Slutter med det bedste

Og apropos lækkert bagværk, så gled vores øjne nu hen på opsatsens højdepunkt – bogstaveligt talt.

Her ventede nemlig en klassisk Sarah Bernhardt-kage, der kunne sluges i én mundfuld, samt en fransk lille frækkert med vaniljecreme.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores maver var tæt på bristepunktet på daværende tidspunkt, men vi går samtidig heller ikke ind for madspild.

Derfor blev hele opsatsen tømt med god samvittighed, og vi havde pludselig knevret, spist og hygget os i to timer.

Alle 395 kroner værd, hvis du spørger os.

Du kan læse mere om Afternoon Tea lige her.

OBS!

Fra d. 12.-25. februar skal du reservere bord i og Aalborg.

Du kan reservere til følgende tidsrum:

Kl. 13.00 – 14:45
Kl. 15.00 – 16.45 

Del artikel

Andre læser også