Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun 1000 billetter pr. koncert: Nu starter billetsalget til Fredagsfest

Af Emil Kjær Jørgensen

Sommeren har for alvor ramt Aalborg, og det kan du passende fejre ved at sikre dig din billet til en eller flere af de mange fredagsfester i Karolinelund.

I dag klokken 10.00 startede forsalget, men du skal være hurtig.

På grund af de gældende restriktioner, er Skråen nødt til at dele parken i to sektioner, og derfor har man kun plads til 2 x 500 gæster i år.

Fredagsfesterne er i år tilbage i det gamle format med ståpladser, fadølsbarer og et imponerende program af store danske navne.

Du kan sikre dig din billet her.

Kun 1000 billetter pr. koncert: Nu starter billetsalget til Fredagsfest

Kun 1000 billetter pr. koncert

Eneste forskel fra tidligere år er at alle billetterne i år sættes i forsalg, og at der i første omgang kun må sælges 1.000 billetter pr. koncert.

fre. 02. juli  BIRTHE KJÆR & FEEL GOOD BAND 

fre. 09. juli  JOHN - Rasmus Bjerg

fre. 16. juli  POUL KREBS & BAND

fre. 23. juli  FYR & FLAMME

fre. 30. juli  COMEDY med HEINO HANSEN, VICTOR LANDER,  EVA JIN, CARSTEN BANG og JESPER JUHL

fre. 06. aug. KESI supp. HØKER

fre. 13. aug. MAGTENS KORRIDORER

fre. 20. aug. FAUSTIX + UDE AF KONTROL

fre. 27. aug. *Offentliggøres senere.*

Billetter koster 195 kr. inkl. gebyr og billetter kan købes i Salling, Billetlugen og på Skråen.dk fra fra i dag, mandag, d. 31. maj, kl. 10.00.

Kun 1000 billetter pr. koncert: Nu starter billetsalget til Fredagsfest

Fredag 2. juli kl. 20

BIRTHE KJÆR & FEEL GOOD BAND

Birthe Kjær & Feel Good Band høster den ene flotte anmeldelse efter den anden. Med en uimodståelig charme og smittende glæde indtager Birthe Kjær scener landet over, og efterlader altid publikum i et inferno af “syng med”, gummibåde og klapsalver – holdet er nok det tætteste man i dagens Danmark kommer på et ægte kultorkester.

Repertoiret spænder fra hele karrieren med sange som “Arrivederci Franz”, ”Pas på den knaldrøde gummibåd”, ”Sommer og sol”, og ”Tennessee Waltz”. Og selvfølgelig maler de Byen rød. ”Fuck Britney! Birthe vælter Smukfest” skrev Ekstra Bladet.

Fredag 9. juli kl. 20

JOHN – RASMUS BJERG

I 2019 fyldte Rasmus Bjerg Karolinelund med sin hyldest til John Mogensen, musikken og historien.

Selvom John Mogensen døde i 1977, lever han i bedste velgående – ikke mindst i de danske hjerter. Siden Ole Bornedals biografiske drama ”Så længe jeg lever”, er mere end 400.000 publikummer gået i biografen for at opleve Rasmus Bjerg som Danmarks muligvis mest folkekære musiker.

Og nu 44 år efter sin død, står John Mogensen atter live på scenen. Rasmus Bjerg er igen klar til at bringe legenden til live.

Fredag 16. juli kl. 20

POUL KREBS & BAND

”En af dansk poprocks bedste iagttagere”, har BT kaldt ham. Jyllands Posten har skrevet om ”…en troværdig og ligefrem kunstner i særklasse” – mens Gaffa har karakteriseret Poul Krebs som ”en ualmindeligt kultiveret musiker, der presser sig selv til det yderste for at give publikum en oplevelse, de aldrig glemmer.”

Vi kan kun erklære os enige. Poul Krebs & Band har utallige gange også i Karolinelund begejstret både os og det Aalborgensiske publikum med sin klasse og de mange hits vi alle kender og elsker.

Fredag 23. juli kl. 20

FYR & FLAMME

Debutsinglen

“Menneskeforbruger” rev alle med og bragte sidste år Fyr & Flamme

direkte ind på alle danske radio- og streamingkanaler, så de blev booket til Skråen.

Og efter sejren ved Dansk Melodi Grand Prix med “Øve Os På Hinanden” eksploderede efterspørgsel efter billetter, så alt blev  udsolgt.

De mange der ikke nåede at sikre sig billetter, får nu en ny chance for at høre og hylde Fyr & Flamme når den fremadstormende duo nu har sagt ja til at komme til Fredags Fest og male det hele i pastelfarver med deres 80’er-inspirerede popmusik, og fortsætte festen i Karolinelund.

Kun 1000 billetter pr. koncert: Nu starter billetsalget til Fredagsfest

Fredag 30. juli kl. 20

COMEDY

HEINO HANSEN, JESPER JUHL, EVA JIN, VICTOR LANDER OG CARSTEN BANG

Til sommer tager 5 skarpe komikere på tour sammen. Den 30 juli lander de i Aalborg, så hvad er mere oplagt end at invitere både dem og jer til den sjoveste aften i Karolinelund?

Heino Hansen – den herlige komiker er blevet rasende populær blandt danskerne, blandt andet efter sin deltagelse i tv-programmet Stormester og via sine mange vittige indslag på sociale medier.

Jesper Juhl stil er finurlig og elegant, og han er en komiker med meget på hjertet – hele tiden.

Eva Jin’s akavede og introverte person skinner tydeligt igennem i hendes fortællinger og giver publikum dét ekstra drys på kagen, de ikke vidste, de manglede.

 

Victor Lander tager med sine lange lemmer, ustoppelige energi og et smil bredere end Jokeren sit publikum på rundtur i sit barnlige men dybdegående univers.

Carsten Bang er en komiker, der med en stærk selvironi og lune leverer intelligent og underfundig stand-up.

Han har ikke mindre 5 oneman-shows på samvittigheden.

Fredag 6. august kl. 20

KESI Supp.: HØKER

Kesi startede sammen med Gilli og Benny Jamz den danske bølge af grime i 2011 og har sidenhen udviklet sig til at blive en af landets største pop/urban sangskrivere og artister. Over de seneste par år har han sammen med produceren Hennedub skabt en genkendelig lyd, som har ført hits som ‘Følelsen’, ‘God dag’, ‘Kom Over’ og ‘Su casa’ med sig, der har bragt ham til tops på Spotify, radio og den officielle single chart.

Kesi blev i 2017 indstillet til hovedprisen til P3 Guld og blev i 2019 hædret med to Danish Music Awards (Årets Solist og Året Urban Act). I 2020 udkom det seneste album BO4L med fremragende anmeldelser og 1. plads på hitlisterne. Inden Kesi bliver alle varmet op af Høker der vælter væggene mellem hiphop, punk og pop.

Fredag 13. august kl. 20

MAGTENS KORRIDORER

“Her har du lyset, der aldrig går ud. Her har du festen, der aldrig holder op.” Sådan lyder de første linjer i Magtens Korridorers single “Club Promise” fra det anmelderroste album “Club Promise” der udkom i april.

Gaffa tildelte 5 stjerner til albummet og skrev  “Større, skarpere og bare bedre. Rockbandet trumfer sig selv”.

Vi præsenterede Magtens Korridorer sidste år til Fredagshygge i Karolinelund, hvor de foran 500 siddende publikummer viste, at de også magtede den mere stille og poetiske side af rockmusikken. Det var en fantastisk koncert.

I år er de tilbage uden stole, når de med sædvanlig bredde, højde, længde og tyngde udfolder et univers af både hård og poetisk lyd.

Fredag 20. august kl. 20

FAUSTIX & UDE AF KONTROL

Dobbeltkoncert i Karolinelund med to navne, der de seneste år har skabt en bølge af hits og leveret sceneshows der rammer hårdt og giver energi til alle.

Faustix har markeret sig ikke bare i Danmark men også internationalt. Masser af priser og awards og mere end 300 millioner streams på Spotify med han egne singler og remixes. Live er Faustix både legesyg og dynamisk, men altid med fuld energi og tæt kontakt til publikum.

Ude Af Kontrol aka Munken, Englando og Balken har mere end 90 millioner streams, alene på Spotify. Drengene er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet.

De har et vildt og farverigt univers hvor de sammen med deres fans har skabt et frirum hvor man 100% kan være sig selv. Det bliver en vild aften i dobbelt A.

Billetinfo til alle koncert finder du her..

Del artikel

Andre læser også