Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Grimt, pænt eller ufærdigt: Kulturhus efterlyser dine strikkeprojekter til stor udstilling

IMG_2496-scaled-e1755599503532-1024x682
Arkivfoto: Laura Dyremose Brok

Har du noget hjemmelavet strikketøj i gemmerne? 

Det behøver hverken være færdigt, pænt eller perfekt. 

Så vil Huset i Hasserisgade elske at låne det til en udstilling, der løber i det meste af juni måned.

Udstillingen laves i forbindelse med Husets endags strikkefestival Garn i Gården søndag den 7. juni.

I forbindelse med udstillingen efterlyser de alt slags hjemmestrik – ikke kun det perfekte og vellykkede strik, men også det personlige, det skæve og det betydningsfulde. 

I bytte får du en billet til én af Husets sommerkoncerter. 

Huset efterlyser følgende slags strikketøj:

  • dit allerførste strikkeprojekt
  • noget, der gik helt galt
  • noget, der aldrig blev færdigt
  • noget, du er helt vildt stolt af
  • noget, du har arvet fra din mormor
  • noget strikket i en svær tid
  • det første sæt til en nyfødt
  • noget, der krympede i vask
  • noget slidt, gammelt eller elsket i stykker
  • eller noget skabt med en særlig teknik

Husk at vedlægge strikketøjets historie

Det er ikke alen strikketøjet, de vil have fingrene i – men også dets historie.

Derfor skal du vedlægge en kort tekst om strikketøjet, og hvad der gør det særligt.

Du bestemmer selv, hvad og hvor meget du skriver  – men gerne omkring 4-5 linjer.

Teksten må meget gerne være personlig, og uformel. Du må gerne skrive poetisk, nøgternt eller humoristisk.

Og så bestemmer du selv, om du vil være anonym, eller udstille i dit eget navn.

Praktisk info:

  • Indlevering skal ske fra 4. maj – 1. juni i Huset
  • Udstillingsperioden er 7. – 26. juni
  • Garn i Gaarden / fernisering: 7. juni

Masser af andre garn-aktiviteter

Udover udstillingen er der også lagt op til en dag med masser af aktivitet for garn-entusiaster.

Blandt andet inviterer Albert Østergaard til strikkekoncert under temaet “Bær dine fejl”.

Derudover vil der være oplæg og workshops i restegarn med “Garn og Glimmer”. Her vil duoen Nanna og Mathilde inspirere med konkrete teknikker og måder at bruge dit restegarn på.

Der vil også være et oplæg i Craftpsykologi ved “Flittig Line”, hvor Line Bruhn Andersson giver et indblik i, hvordan håndarbejde kan styrke mental sundhed og skabe ro.

Til sidst vil der være et hav af garnboder og kreative workshops, hvor du kan finde lokale garnbrands, nye materialer og få inspiration til dit næste projekt.

Det foregård til Garn i Gården søndag den 7. juni.

Du kan læse mere om eventet på Husets hjemmeside.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.