Nu kommer giganterne på stribe: Stort krydstogtskib ankommer i dag til Aalborg

Har du savnet synet af krydstogtskibe i Aalborg Havn, så er ventetiden heldigvis overstået.
I dag torsdag d. 12. maj klokken 12.00 er første gang i en længere periode, at Aalborg igen får besøg af et af de store krydstogtskibe.
Årsagen til fraværet er naturligvis Corona-pandemien, som satte en brat stopper for turister.
Nu kommer det igen til at vrimle med turister her i byen, når passagererne fra de store krydstogtskibe skal på opdagelse i det centrale Aalborg.
I dag får Dobbelt A besøg af Viking Venus, der har plads til knap 1000 passagerer og en besætning tæt på 500 mand.
Det store skib lægger til havn klokken 12.00, og man kan tage ned ved Honnørkajen og nyde synet af giganten frem til klokken 18.00.
29 kommer forbi Aalborg i alt
Når det første store Cruise-ship har forladt Aalborg Havn i dag, så kommer de ellers som perlerække på en snor i løbet af sommeren.
Allerede i næste uge kommer der hele to af de store skibe forbi byen.
I alt er der planlagt at 29 krydstogtskibe lægger til kajs i Aalborg i år.
Størstedelen af skibene ankommer på Honnørkajen, så der bliver rig mulighed for at tage ned til Havnefronten for at betragte de store skibe og byde de mange turister velkommen til verdens bedste by.
Skibene varierer i størrelse, hvor der største krydstogtskib er Viking-skibene der kan have op mod 928 passagere ombord.
Du kan selv følge med i krydstogtkalenderen online lige her.