På med svømmebrillerne: Snart kan du igen krydse Limfjorden

Har du drømt om at svømme over Limfjorden (på helt lovlig vis)?
Nu får du helt unikt muligheden!
Søndag den 25. juni afholdes Limfjordskrydseren i forbindelse med DM-ugen, der foregår i hele uge 25.
Det er 16. gang, at arrangementet holdes, og fordi at det afholdes sammen med DM-ugen, vil man også kunne opleve 5.000 meter for seniorer, juniorer og masters svømmere.
Er du ikke mestersvømmer, men kunne bare godt tænke dig at krydse Limfjorden, kan du vælge mellem en kort rute på 600 meter, den lange på 1.500 meter eller DM-distancen på 5000 meter. Priser er fra 100 kroner alt efter distancen.

Børn kan også deltage; de svømmer den såkaldte Halvkrydseren, der er cirka 250 meter.
Ruten starter på nordsiden ved Hedegaard Agro i Nørresundby, og målgang er ved Honnørkajen på sydsiden i Aalborg.
Praktisk information:
Maksimal svømmetid på 600 m er 25 minutter og på 1.500 m er maksimal svømmetid 45 minutter.
Starten går fra Hedegaard Agro i Nordre Havnegade, 9400 Nørresundby, og målområdet er ved Honnørkajen, 9000 Aalborg.
Registreringen og omklædning foregår på sydsiden ved Aalborg havnebad. Her er der udover registrering også adgang til toiletter, bad, omklædning og bagageopbevaring.
Transport til startstedet på Nordsiden foregår med ribbåde fra fimaet rib-it.
Medalje – og præmieoverrækkelse sker ved Honnørkajen på sydsiden.
Der er parkeringsmuligheder i P-huse på Badehusvej på sydsiden og på nordsiden er det muligt at parkere ved vejen Mellem Broerne og i Føtex P-hus ved Laurits Haugesvej.
Program for dagen
Programmet for dagen er meldt ud:
- Kl.11.00: Check-in åbner i registreringsbureauet på sydsiden ved Aalborg havnebad.
- Kl.12.00: Start på HALVKRYDSEREN, (Registrering skal ske senest kl.11.30).
- Kl.12.15: Start på 1500 m heat 1 og heat 2 (Registrering skal ske senest kl.11.45)
- Kl.12.40: Start på 600 m heat 1. og derefter med 4. minutters interval (Registrering skal ske senest kl.12.00)
- Kl.13.15: Præmieoverrækkelse Limfjordskrydseren 600 meter
- Kl.13.30: Start på 5.000 m DM for damer og herrer masters, senior og juniorer (Registrering senest kl.11.30)
- Kl.13.45: Præmieoverrækkelse Limfjordskrydseren 1500 meter
- Kl.15.15: Præmie overrækkelse DM 5.000 m samt afslutning på honnørkajen.
Arrangøren skriver, at der er deltagermedaljer til alle. For deltagere der er med 4. gang vil der være sølvmedaljer og for deltagere der er med 7. gang, vil der være guldmedaljer.
Der er en vinderpokal til nr. 1 i tre aldersgrupper for henholdsvis damer og herrer på 600 m og 1.500 m distancerne.
Der er deltagermedaljer til alle deltagere på Halvkrydseren.
Svømmeklubben Nord, Aalborg Svømmeklub, Svømmeland – Nørresundby Idrætscenter og Dansk Svømmeunion afholder Limfjordskrydseren.
Tilmeld dig Limfjordskrydseren her.