Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Shopping Annonce

Krydret medister og presset sylte: Få alt til julebordet hos slagteren i Meny på Skalborg Bakke

Thor-Bak-1-674x1024

Julen er i sandhed over os.

Men selvom der måske godt kunne mangle lidt sne for at gøre det sådan helt julet, så er der heldigvis flere ting, du selv kan gøre for at skrue op for julehyggen.

Én af dem er at tage et smut i Meny Skalborg, hvor både slagter- fiske- og delikatesseafdelingerne bugner af lækkerier til julebordet.

Og findes der et bedre sted at gå på jagt efter alt det, du skal bruge til julebordet, end hos byens bedste supermarked.

Vi tror det ikke.

Hjemmelavet kvalitet

I MENY’s slagterafdeling arbejder 40 medarbejdere, herunder uddannede kokke, som sikrer, at hver enkelt kunde får den bedst mulige smagsoplevelse.

Kødet skæres på stedet, og MENY har endda certificering til at forarbejde økologisk svine- og oksekød, hvilket er sjældent for danske supermarkeder.

“Kunderne kommer jo for vores imponerende setup med slagter, delikatesse, fisk og pølsemageri –  det fås ikke i andre supermarkeder i byen.

Der er nærmest ikke det, du ikke kan få fingrene i her hos os,” lyder det fra slagtermester Thor Bak.

Men hvad har de så at byde på?

Udover det almindelige sortiment såsom 15-20 varianter af hjemmelavede pølser, økologisk, frilands, krogmodnet og traditionel gris, fersk fisk og en række lækre oste og salater, så har de i denne periode også en håndfuld speciallavede varer til sæsonen.

Det kunne f.eks. være deres populære julepølse, der er formet som en gris og pakket pænt ind, deres mange forskellige sylter og naturligvis deres let krydrede julemedister.

“Vi har almindelig og presset sylte og én lavet på kalv, ligesom vores julemedister har fået et lækkert ekstra twist, da den er lavet på svinefond og kalvekød for at give den ekstra saft og kraft, der er brug for i denne tid,” forklarer Thor Bak og fortsætter:

“Og så er den heller ikke helt overkrydret, som en julemedister hurtigt kan blive. Jeg har hørt fra flere familier, at den er gået rent hjem hos børnene også, og det er jo noget af et kompliment.”

Den travle periode

Kigger man på parkeringspladsen foran det store supermarked, lader det da også til, at aalborgenserne heller ikke kan undvære slagter Thors julelækkerier i år, da mange igen har fundet vej til butikken på Skalborg Bakke.

Ifølge slagtermesteren står de netop nu midt i årets travleste periode.

“Der er ekstra pres i denne måned, det er helt klart! Folk vil gerne have de hjemmelavede ting til julebordene, og det er præcis det, vi kan. Så der er vi nødt til at levere vores vanligt høje kvalitet,” fortæller han.

For Thor Bak er der ingen tvivl om, at hvis produkterne ikke er i orden, så kommer kunderne heller ikke – men så længe de kan levere produkter fra øverste hylde, så skal folk nok honorere det ved at kigge forbi.

Og han ved med garanti, hvad han taler om. Slagtermesteren har nemlig tidligere vundet “Landbrug og Fødevares” pris som “Danmarks Bedste Slagter” – og han nyder at kunne gøre kunderne glade med sit håndværk.

“Nogle elsker at stå med alle de her måltider selv, mens andre bare gerne vil have os til at gøre det tunge arbejde – og det gør vi jo rigtigt gerne,” lyder det.

“For kort tid siden kom en kunde forbi, der sidste år havde fået hjælp til også at stege sin and hos os – det var hun så glad for, da det gav hende mere tid med familien i stedet for madlavningen.”

Få det hele ét sted – til flere fester

Meny Skalborg tilbyder et bredt sortiment, der spænder fra gourmetprodukter til discountvarer, hvor både kvalitet og pris går hånd i hånd.

Og det er bare én af grundene til, at kunderne flokkes om butikken.

“Du skal ikke flere steder hen end os. Her kan du bestille alt maden, du skal bruge, og købe til resten af festen i butikken – vi kan hjælpe med den totale løsning på alle parametre, og det er også med til at give os en berettigelse i det her gigantiske tilbudshelvede, som supermarkederne ofte kan være,” siger Thor Bak.

Han kan allerede nu mærke, at kunderne også tænker længere frem end bare julemiddagene, hvor fisk til nytårsmenuen ligger folk meget på sinde.

“Vi sprøjter mange julefrokostmenuer ud i øjeblikket, men jo tættere vi kommer på enden af 2024, jo flere bestillinger tikker der også ind på alt fra gode oste til fersk fisk til nytårsbordet.

Og vi kan sagtens hjælpe mange flere kunder endnu, så det er bare med at komme forbi,” opfordrer slagtermesteren.

Du kan læse meget mere om madudvalget til årets sidste fester på butikkens hjemmeside her, eller du kan kigge forbi til en snak med de dygtige, faglærte medarbejdere i butikken.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.