Eneste sted i Nordjylland: Mød krimi-kongen Jussi Adler-Olsen i dag i Aalborg
Danmarks krimi-konge nummer 1 slår vejen forbi Aalborg i dag.
Helt præcist besøger Jussi Adler-Olsen Bog & Idé i Bredegade, hvor man vil kunne møde ham og købe en kopi af hans seneste bog, Natrium Chlorid, med hjem – og selvfølgelig få den signeret.
Det er helt præcist fra kl. 16.30-17.30, at han besøger bogbutikken.
Niende bog i serien
Natrium Chlorid er niende bog i den yderst populære Afdeling Q serie, der følger efterforskeren Carl Mørck, og beskrives således:
Drabschef Marcus Jacobsen møder sin bedste efterforsker, Carl Mørck, i forbindelse med en sag, som stadig sidder dybt i drabschefen. Et hjerteskærende selvmord i 2020 åbner igen efterforskningen, og snart står Afdeling Q med et uhyggeligt fletværk af sager, der vokser mellem hænderne på dem. En helt særlig opgave som tvinger Rose, Assad, Gordon og Carl til at rykke tættere sammen.
Læs mere her.
Hvad: Mød Jussi-Adler Olsen
Hvor: Bog & Idé, Bredegade
Hvornår: I dag kl. 16.30-17.30