Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Krigen om kommaet

Af Redaktionen

Annonce

For år tilbage rasede et sprog-krig af gigantiske dimensioner om det mindste tegn i dansk retskrivning, nemlig kommaet.

Det handlede om noget så umiddelbart ufarligt som for eller imod komma foran ledsætninger. Ja, du læste rigtigt. Komma foran ledsætninger!

På den ene side stod den gamle skole, der fik terpet kommareglerne igennem hele skoleforløbet. Det er skolen, der bekender sig til det grammatiske komma, bedre kendt som kryds-bolle-kommaet.

På den anden side stod de moderne, pragmatikerne i Dansk Sprognævn, der ønskede forandring og ja, vel egentlig en forenkling af kommareglerne.

Krigen er ikke ovre endnu, men hvor den tidligere var præget af eksplosive diskussioner, er der i dag tale om en stillingskrig, hvor begge skoler holder på sit.

Baggrunden bag kommakrigen

I 1996 indførte Dansk Sprognævn et alternativ til det bestående system, det grammatiske komma. Det nye system fik navnet Nyt komma. Begge systemer var tilladte, men det var klart Sprognævnets forventning, at nyt komma med tiden ville finde rodfæste og langsomt overflødiggøre grammatisk komma, hvorefter det kunne udfases.

Intentionen bag nyt komma var et ønske om at forenkle kommareglerne og udvikle et system, der i højere grad end det grammatiske komma respekterede sætningernes betydningsmæssige sammenhæng.

Resultatet blev et system, der ikke adskilte hovedsætninger fra ledsætninger med et komma – altså for så vidt, at sætningerne står i den nævnte rækkefølge: hovedsætning – ledsætning.

Startkommaet, altså kommaet foran ledsætninger, blev sløjfet.

Danskerne holdt fast i grammatisk komma

De danske sprogbrugere ville det imidlertid anderledes. Journalister, akademikere, skribenter og menigmand tog ikke det nye komma til sig. Tværtimod, man holdt fast i det kommasystem, man var flasket op med. Folket var til grammatisk komma, punktum!!!

Igennem små 10 år rasede kommakrigen blandt landets meningsdannere og de moderne i Dansk Sprognævn. En krig, som Dansk Sprognævn tabte, for i 2004 afskaffede man nyt komma. Ikke fordi, man var blevet overbevist om det grammatiske kommas lyksaligheder. Nærmere i erkendelse af, at det nye komma var uønsket af folket.

Valgfrit startkomma

Der er dog et aber dabei, for Dansk Sprognævn ville ikke slippe ideen om, at man ikke skulle komma foran ledsætninger. Så man afskaffede nyt komma til fordel for et andet system, der så blev en fusion af nyt komma og grammatisk komma. Man indførte med andre ord en valgfrihed, så man selv bestemmer, om man vil sætte komma foran ledsætninger eller ej.

Men på papiret er der kun ét kommasystem i dag.

Men hvad er startkomma?

Startkomma er betegnelsen for det komma, man sætter foran ledsætninger:

  • Jeg fryser, fordi det er koldt
  • Hunden kommer, når du kalder

I de to ovenstående udsagn er der sat startkomma foran ledsætningerne, her ”fordi det er koldt” og ”når du kalder”.

Men kommaet foran en ledsætning, altså startkomma, er valgfrit, så man behøver ikke sætte dem i de to udsagn her.

Vender man derimod udsagnene om, SKAL der sættes komma, for slutkomma er nemlig obligatorisk:

  • Fordi det er koldt, fryser jeg
  • Når du kalder, kommer hunden

Man skal altså bemærke, at startkommaet kun er valgfrit, når der på venstre side er en hovedsætning og på højre side en ledsætning. Hvis sætningen består af en hovedsætning og to på hinanden følgende ledsætninger, ja så SKAL der sættes startkomma.

Det skyldes, at slutkommaet er obligatorisk:

  • Du skal lave lektier(,) når du kommer hjem, med mindre du skal på arbejde.

Startkomma er sund fornuft

Det valgfri startkomma er der, og alle kender reglen. Men alle, der rent faktisk er i stand til at sætte et nogenlunde korrekt komma, sætter startkomma.

Det skyldes, at det giver mere mening end ikke at sætte startkomma. Grammatisk komma er i al sin enkelhed ret smukt. Reglen om, at man skal sætte komma foran, efter og mellem alle sætninger, altså grammatisk komma, er så enkel og ligetil, at stort set alle kongerigets dansklærere, fra grundskolen til universitet, bruger startkomma og undervise elever og studerende i samme.

Men Dansk Sprognævn holder fast. Det er ikke længere en verbal krig, så meget som en stillingskrig. Man viger ikke fra sit standpunkt, men skyder ikke længere med skarpt.

Del artikel

Andre læser også