Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kridtgraven har fået sin egen mini-kiosk: Lokale drenge klar med snacks og gode vibes

3d71b40e-1b02-4259-90ce-b8140f6074a6-e1753007508639-1024x616

Det startede som et hyggeligt sommerprojekt, men er nu blevet til en lille lokal succeshistorie.

De to venner Felix Ziwes og Samhuel (Sami) Lauritzen har i løbet af weekenden skabt deres helt egen forretning – med saft, snacks og iværksætterånd i børnehøjde.

“Vi vil bare gerne tjene lidt feriepenge,” siger drengene med et grin, da MigogAalborg dem fangede efter endnu en dag med god gang i biksen.

Fredag solgte de små poser chips og hjemmelavet saft. Lørdag havde de allerede skiftet koncept – nu med kolde Coca-Cola’er til 12 kroner og sprøde chips i flere varianter til samme pris.

Fra lemonadebod til forretningsmodel

Bodens udvikling har været alt andet end tilfældig. Felix og Sami har geninvesteret noget af det, som de har tjent, for at få deres lille virksomhed til at vokse.

“Gårsdagens indtjening er her til morgen geninvesteret,” fortalte de lørdag.

Kridtgraven har fået sin egen mini-kiosk: Lokale drenge klar med snacks og gode vibes

Og har du glemt at lade mobilen op inden turen til Kridtgraven, kan du nu også få strøm i boden mod et lille gebyr. En ekstra service, som kun gør det endnu mere oplagt at svinge forbi.

“Folk har været søde, og det har været fedt,” fortæller drengene, men indrømmer, at der også har været nogle, der forsøgte at prutte om prisen. “Vi holder os til 12 kroner – det er fair,” lyder det bestemt.

Pokémonkort og fremtidsdrømme

På spørgsmålet om, hvad pengene skal gå til, er svaret klart: “Pokémonkort! Og så skal vi selvfølgelig købe mere ind til boden.”

Felix og Sami åbner boden i dag omkring kl. 14.00 og holder åbent det meste af eftermiddagen – lige ved badestedet i Kridtgraven.

Og når de to ikke sælger kolde drikke og chips, så laver de YouTube-videoer på deres kanal Felix og Sammi, hvor man kan følge med i deres små eventyr og skøre idéer.

Så næste gang du mangler en kold cola, lidt snacks eller strøm til mobilen – ved du, hvor du skal gå hen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.