Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gildeborg i brand: Kraftige brand- og røgskader

Af Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto / Presse-fotos.dk
Arkivfoto / Presse-fotos.dk

Ved 14-tiden i dag måtte Nordjyllands Beredskab rykke ud til en brand i Aalborg.

Der var opstået brand i et lejemål på førstesalen i Gildeborgen på Rafns Allé i Aalborg.

Flammerne stod ud af vinduet, og beredskabet måtte sende røgdykkerne ind for at få slået branden ned.

“Vi redder bygningen, da det var ved at udvikle sig til en tagbrand.

Det er en gammel bygning, så det kan brænde meget kraftigt, hvis det spreder sig til tagpappet,” udtaler Anders Brosbøl, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, til MigogAalborg.

Heldigvis skulle det ikke gå så vidt, og branden er nu helt slukket. Der er dog kommet kraftige brand- og røgskader.

Beredskabet måtte også i gang med værdiredning i blandt andet den gamle gildesal og de øvrige lejemål, da der på grund af branden var kommet en vandskade.

Der var ingen mennesker i selve bygningen, da branden brød ud.

Gildeborgen tilhører Sct. Georgs Gilderne. På deres hjemmeside skriver de, at de er “et mødested og fællesskab for nuværende og tidligere spejdere, hvor man samles under sloganet “Spejderidéen for voksne”.”

Del artikel