Jan Nymark Thaysen: Rådmand kræver kasseeftersyn af Aalborgs dårlige økonomi

Annoncørbetalt indhold leveret af Venstre
Aalborg er en dejlig by. Men vi har et problem. Et stort problem. Kommunens økonomi er dårlig. Faktisk er Aalborg den 3. fattigste kommune i Danmark målt på likviditet pr. borger.
Rådmand for By & Land og Venstres borgmesterkandidat, Jan Thaysen, siger:
”Efter adskillige års overforbrug, er der boret et kæmpe hul i vores fælles kasse. Aalborg har et underskud på 100 mio. kr. Hvert år!
Vi er nu så fattige, at vi må låne, eller sælge kommunale bygninger og arealer og forlade os på tilskud fra staten for bare at få råd til dagen og vejen! Det holder ikke længere.”
Thaysen fortsætter:
”Her i jubilæumsåret for 100 år med socialdemokratiske borgmestre er det for alvor bevist, at Socialdemokratiet er væsentligt bedre til at bruge penge end til at tjene dem. Samtidig har dårligt købmandskab koster kommunens borgere og virksomheder dyrt.”
Dårligt købmandsskab
Rådmanden fremhæver en række eksempler på det han kalder ”dårligt købmandskab”:
”Socialdemokratiet og deres allierede insisterede på at købe Nordjyllandsværket, trods mine højlydte protester.
Og fra at have en af landets laveste fjernvarmepriser, har vi nu en af de højeste, og den stiger stadig.
Da Aalborg Kommune er storforbruger af fjernvarme, koster det på den nære velfærd. Senest måtte der spares på de allermest udsatte børn som direkte konsekvens af købet.”
Men det er ifølge Jan Thaysen langt fra eneste eksempel:
”Da Egnsplanvej skulle bygges, var den også gal med købmandskabet.
Derfor endte Aalborg kommune med hele regningen – også for tilslutningen til motorvejen, der alene løb op i 65 mio. Derfor er jeg nu den eneste rådmand i Danmark, som ejer motorvej.
Senest har vi måtte sende 16 mio. retur til staten, som vi ellers havde fået i tilskud til at etablere en cykelsti langs den stærkt trafikerede Halsvej mellem Vodskov og
Stae. Penge, som ikke kunne bruges, fordi vi ikke selv kunne stille med midler. Det er trist.”
Giver dårligt velfærd
Konsekvenserne af den udfordrede økonomi mærkes hvert år i budgetforhandlingerne:
”Dårlig økonomi giver dårlig velfærd. Og dårlige muligheder for at bygge en bedre fremtid for vores børn, unge og ældre. Og borgerne mister tilliden til os politikere, fordi de bliver lovet projekter i indgåede budgetaftaler, som vi så ikke har råd til at realisere bagefter.
Tag fx. støjværnet på Indkildevej, en ny idrætshal i Gug og Vejgaard samt en haludvidelse i Storvorde. Kommunens borgere fortjener større ordentlighed. Og tænk
hvad vi faktisk kunne, hvis vi fik rettet op på økonomien? Bedre forhold i dagtilbud og skoler. Lappe den hullede asfalt, etablere mere kommunal parkering i Aalborg midtby og skabe liv i midtbyens tomme butiksvinduer. Etablere nye cykelstier i både by og land og gøre Aalborg meget mere grøn.”
Her er budskabet
Jan Thaysens opfordring til Aalborgs borgere er derfor enkel:
”Aalborg Kommune fortjener et nyt, økonomisk ansvarligt lederskab, som kan gøre byens økonomi sund.
Jeg overtog i sin tid By og Land fra en god socialdemokrat, så jeg ved godt, hvordan det er at rydde op efter de røde. Jeg har gjort det før. Jeg kan gøre det igen. Lad os sammen ændrer farven på Aalborg. Fra røde tal på bundlinjen til blå optimisme for fremtiden.”
Det første Thaysen vil gøre, hvis borgerne vælger ham som deres næste borgmester, er at lave et eftersyn af kommunekassen. Han vil have kortlagt, hvor skidt det reelt står til med økonomien:
”Det er dyrt at være fattig. Vi skal have kortlagt hvor stort et hul, der faktisk er boret i vores fælles kasse, hvor meget det dårlige købmandskab reelt har kostet os, hvor mange milliarder kommunale garantier vi har ude at svømme.
Uden kasseeftersyn fortsætter Aalborg som en spøgelsesbilist på motorvejen: I den forkerte retning med lygterne slukkede. Vi aner ikke, hvad der rammer os, eller hvor stor ulykken bliver. Vi skal have styr på Aalborgs økonomi.”
Politisk Annonce Info
Du ser denne annonce fordi du har accepteret annoncer på vores side, som en del af vores model.
Min By Media A/S er underlagt EU’s lovgivning og retningslinjer for politisk annoncering, herunder at tilbyde fuld transparens for vores læsere om kampagnens indhold, formål og finansiering.
Denne annonce har ID: PAID-7ZXML og du kan få al info om kampagnen her.
Data opbevares i 7 år.