Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kort køretur fra Aalborg: Oplev magisk Lucia-optog i kalkminer

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: RebildPorten
Foto: RebildPorten

Stearinlys, engleagtig klang, hvide kjoler…

Det årlige Luciaoptog er én af de juletraditioner, der er smukkest, og som altid formår at tiltrække et publikum – især når det foregår i anderledes omgivelser.

Vi har allerede skrevet, om det helt særlige Luciaoptog, der vil foregå til vands på SUP i Aalborg, men det er ikke, det eneste der er værd at opleve.

Cirka 25 minutter kørsels fra Aalborg centrum ligger Thingbæk Kalkminer, hvor Rebildcentret efter tre års corona-pause er klar med deres traditionsrige Lucia arrangement i grotterne.

Det foregår søndag den 11. december, hvor der både er Luciaoptog og natur-trylleri.

Program for Lucia-arrangementet

10:00: Minerne og udstillingerne i velkomstbygningen og Kildetårnet åbner
11:00: De 3.000 levende lys bliver tændt – og du må hjælpe til
13:30 Luciaoptog med Klarup Skole Kor
14.00 Trylleshow med Gustav Erth 
15:30 Luciaoptog med Klarup Skole Kor

Kort køretur fra Aalborg: Oplev magisk Lucia-optog i kalkminer
Foto: RebildPorten

Tradition siden 80’erne

Luciaoptoget i minerne har været en populær tradition siden 1980’erne, men pga. corona-epidemien måtte pigerne fra Klarup Skoles kor gå Lucia udendørs forrige i år, og i vinteren 2020 var det helt aflyst.

Arrangementet den 11. december starter med, at gæsterne har mulighed for at hjælpe med at tænde de 3.000 fyrfadslys, som er en vigtig del af traditionen.

Når de blafrende lys har forvandlet minerne til en eventyrlig grotte, vil klare stemmer høres fra minens indgang, når optoget går i gang.

”Straks efter, at pigerne har sunget den sidste strofe i minerne, sikrer vi os, at Klarup Skoles kor kan komme igen næste år. For de gør det rigtig godt”, fortæller Rebildcentrets leder, Niels Moes.

Hvad: Luciaoptog i Thingbæk Kalkminer
Hvor: Thingbæk Kalkminer, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping
Hvornår: Søndag den 11. december, kl. 10.00-15.30

Efter Luciaoptoget slutter er der et indslag, som underholder især børn.

I år kommer Gustav Urth, som optræder med konceptet Naurtryl. I en god blanding af viden, humor og fascination af naturen fortæller Gustav skøre natur-historier ved hjælp af trylleri.

Magien breder sig, og både børn og voksne bliver klogere på dyr, fugle og planter.

Det koster 120 kroner for voksne at deltage og 60 kroner for børn (6-14 år). Køb billetter her.

Del artikel

Andre læser også