Kontrastfyldt vejr: Tocifrede temperaturer på vej mod Aalborg
Vejrprognoserne er efterhånden lige så ustabile som vores forventninger til forårsvejret.
Det er ikke mere end få timer siden, vi meldte, at dagen i dag ville være præget af sne. Men nu ser det ud til, at det (igen?) vender.
Allerede i næste uge stiger temperaturerne i Aalborg – og faktisk helt op til 12 grader næste fredag.
Det siger DMI’s prognoser i dag.
Kold vind aftager
De sidste par dage har en kold østenvind præget vejret, hvilket har betydet, at det har føltes endnu koldere end det faktisk har været.
Den ser dog også ud til at aftage nu, og efterhånden dreje over i det sydvestlige hjørne.
Det giver temperaturen et nøk opad, og fra midt på ugen står den på tocifrede varmegrader flere steder.
Men selvom temperaturen er for opadgående, ventes der ikke stabilt og solrigt vejr, idet flere områder nedbørsområder ventes at passere landet vestfra i løbet af ugen.