Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grønne fingre: KontorBeplantningen bringer naturen indenfor hos virksomheder

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Kontorbeplantningen
Foto: Kontorbeplantningen

Kan du ikke se skoven af kollegaer for bare træer og halvdøde planter?

Så er det måske på tide at få piftet arbejdspladsen op med liv og grønne planter, der kan skabe ekstra glæde og motivation i hverdagens arbejde.

Det er der rig mulighed for med KontorBeplantningens mange løsninger lige fra mos- og plantevægge til alskens kunstige og ægte planter.

Grønne løsninger til alle typer virksomheder

KontorBeplantningen har siden 1986 specialiseret sig i at hjælpe virksomheder i hele Nordjylland med at bringe naturen indenfor.

Konceptet er ganske enkelt: At levere planter og grønne indretningsløsninger i forskellige former.

“Vi har i nu over 30 år levet af at levere planter til virksomheder i alle afskygninger. Lige for tiden er det helt store emne mosvægge, mosbilleder og mosprodukter i det hele taget.

Vi har været i gang med mos i otte år, så det er bestemt også noget, vi er specialister i at levere,” fortæller ejer og stifter af KontorBeplantningen, Lars Grøn Christensen.

Grønne fingre: KontorBeplantningen bringer naturen indenfor hos virksomheder
Foto: KontorBeplantningen

KontorBeplantingen henvender sig især til store og mellemstore virksomheder. Selvom navnet kan plante en idé om, at det kun er kontorer, der er målgruppen, så er det ikke tilfældet:

“Som navnet antyder, startede vi i tidernes morgen med at fokusere på kontormiljøer.

Men i dag henvender vi os til alle i erhvervslivet og bringer grønt ind i alt fra kontorer til butikker, større detailforretninger, storcentre, svømmehaller osv.” fortæller Lars Grøn Christensen og fortsætter:

“Vi har udviklet os meget gennem tiden og har i dag en meget bred kundegruppe, som også dækker over offentlige institutioner.”

I begyndelsen var Lars ene mand om det grønne arbejde, men i dag har virksomheden afdelinger i Frederikshavn og Aalborg med i alt ni mand, der kører planteservice, levering og installering af planter og grønt til virksomheder i hele Nordjylland.

Skræddersyede løsninger

Man behøver ikke at være indretningsarkitekt og selv opfinde den dybe tallerken, når de grønne løsninger skal tænkes ind i sin virksomhed.

Det er en del af den store ekspertise, man køber ind i hos KontorBeplantningen:

“Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte kunde og kommer med kreative løsninger ud fra de ønsker, behov og indretningsmæssige muligheder, der er hos virksomheden.

Først har vi som regel en uforpligtende snak, hvor vi møder op hos kunden og tager en gennemgang af virksomheden og lokalerne. Derudfra laver vi et forslag på opstillingen af planter og grønne artikler og finder sammen den rette løsning,” forklarer Lars.

Og det kan altså være en god idé at få eksperthjælp, når det kommer til det indretningsmæssige.

Grønne fingre: KontorBeplantningen bringer naturen indenfor hos virksomheder
Foto: KontorBeplantningen

På den måde undgår man at købe en halv skov med hjem blot for at indse, at det slet ikke passer ind i virksomhedens lokaler:

“Planter skal være til pynt og ikke til gene. Det er en fejl, man kan gøre, hvis man går ud og køber noget, man synes, der er pænt.

Når man så får det med hjem, passer det måske slet ikke til de placeringer, man havde tænkt,” forklarer Lars.

Slip for besværet og halvdøde planter

Det kræver heller ikke nødvendigvis grønne fingre at skabe lidt liv med planter på kontoret.

Man kan vælge forskellige løsninger hos KontorBeplantningen.

Det er blandt andet muligt at slippe for alt besværet med selv at skulle holde planterne sunde og raske – eller bare i live for den sags skyld:

“Vi tilbyder vedligeholdelse af planterne, hvor der kommer en gartner, som passer og plejer dem. Idéen er, at en kunde, der ønsker noget grønt på kontoret, kan henvendes sig til os, og så klarer vi det hele.

Det mest almindelige er, at man køber et antal planter og en pasningsaftale ved siden af. Så er det vores ansvar, at de står friske, frodige og præsentable,” forklarer Lars.

Og det er ikke fordi, man skal have den helt store pengepung op af lommen for at få de professionelle folk fra KontorBeplantningen til at pleje planterne:

“En pasningspris for en mellemstor virksomhed ligger mellem 600-1200 kroner om måneden. 

Inden for det spænd kan vi i hvert fald lave rigtig meget,” forklarer Lars.

Hvis man ikke ønsker at have penge op af lommen til at starte med, er der også mulighed for at leje planter.

Her betaler man en fast månedlig pris i leje, som også inkluderer pasning.

Læs mere om de mange grønne muligheder på KontorBeplantningens hjemmeside.

Del artikel

Andre læser også