Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bryder med blå partier: Konservative tilslutter sig kommunal budgetaftale

Efter et langt forhandlingsforløb blev Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre for godt 14 dage siden enige om budgettet for de kommende fire år i Aalborg Kommune.

I dag afslører kommunen så, at budgettetaftalen har fået tilslutning fra et af byrådets blå partier.

Det Konservative Folkeparti har nemlig valgt at være med i budgetforliget for 2025-2028, og i samme ombæring er der blevet ændret på enkelte dele af forliget.

Udskyder ny forvaltningsstruktur

I det oprindelige forlig, der blev indgået 26. september, var det aftalt, at en ny forvaltningsstruktur skulle træde i kraft senest 1. april 2025.

En struktur, hvor klima- og miljøområdet lægges ind under By og Land, og der derfor bliver en rådmandspost færre i Aalborg Kommune.

Med Det Konservative Folkepartis tilslutning til budgetforliget udskydes den nye forvaltningsstruktur dog til 1. januar 2026 – altså efter kommunalvalget i november næste år.

“Det glæder mig, at Det Konservative Folkeparti også har tilsluttet sig budgetforliget, så vi får et bredere forlig.

Indholdet i budgetforliget er stort set det samme, nogle få ting er blevet ændret herunder at ny forvaltningsstruktur er blevet udskudt til at træde i kraft den 1. januar 2026 i stedet for den 1. april 2025, så der er mere tid til en grundig proces”, fortæller Lasse Frimand Jensen, borgmester i Aalborg Kommune, i en pressemeddelelse.

Besparelser fjernes

Derudover ønsker budgetforligspartierne at følge udviklingen i uddannelsessammensætningen i dagtilbud og DUS tæt.

Derfor bliver der igangsat en analyse, der skal inddrage data omkring rekrutteringsudfordringerne og den faktiske personalesammensætning i 2024 i Aalborg Kommune. Analysen skal være klar, så den kan ligge til grund for budgetlægningen i efteråret 2025.

Besparelserne på åbningstiderne i DUS fjernes derfor, og de 2 millioner kroner hertil bliver finansieret ved reduktion af forøgelsen af midler til sagsbehandlingen i By og Land fra 3,5 millioner kroner årligt til 1,5 millioner kroner årligt.

Budgetforligspartierne har netop underskrevet aftalen, og i eftermiddag er der 2. behandling af budgettet i Aalborg Kommune. Det foregår i byrådssalen i Medborgerhuset kl. 13, hvor alle er velkomne.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.