Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Centrale veje i Aalborg er berørt: Konkurs stopper stort Plusbus-arbejde

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Byggefirmaet Barslund, der er en af de største entreprenører i Danmark, er gået konkurs.

Det rammer også hårdt her i Aalborg, hvor Barslund står for en stor del af Plusbus-projektet. Det skriver Nordjyske.

Hvis man er træt af, at der er gravet op og standset på gennemkørsel på Kastetvej og Sohngårdsholmsvej, så er der altså ikke lige lys for enden af tunnelen.

Konkursen har nemlig gjort, at to store anlægsarbejde i forbindelse med Plusbus-forbindelsen er sat i bero.

“Det får betydning for os, for Barslund arbejder på Sohngårdsholm og Kastetvej.

Det man oplever på nuværende tidspunkt derude, det er, at de folk, der var ansat i Barslund selvfølgelig har forladt arbejdspladsen, så arbejdspladserne er lukket ned i øjeblikket,” siger Niels Bresemann Jensen, projektchef på Plusbus-projektet til Nordjyske.

Bliver forsinket på to centrale veje i Aalborg

På Kastetvej var det ellers planen, at man var færdige til nytår, så det bliver i hvert fald forsinket.

På Sohngårdsholmsvej er man ifølge Nordjyske halvvejs, og det kan også få betydning for den tidsplan.

Barslund er grundlagt i 1980 og er en familieejet virksomhed.

Barslund beskæftiger omkring 470 medarbejdere, og sidste år havde koncernen en omsætning på 900 millioner kroner.

Konkursen kommer, efter at Barslund tidligere har været faretruende tæt på en konkurs.

Det fortalte Henrik Krabbe, der er administrerende direktør i Barslund, i sommer til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

En stribe kostbare tvister og et svensk motorvejsprojekt, som økonomisk var kørt helt af sporet, endte med at blive en rigtig dyr omgang for Barslund.

Det skriver Berlingske.

Konkursen har også allerede haft betydning for Letbane-projektet i Odense, og det får altså også konsekvenser her i Aalborg.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.