Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kongelig kunst: Kronprinsparret besøger Kunsten i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

I sommer kunne hele Aalborg fejre Kronprins Frederik, da han lagde vejen forbi i forbindelse med det stort anlagte Royal Run.

Men næste lørdag, den 24. november, har Kronprinsen sin bedre halvdel med til byen.

Her besøger Kronprinsparret for første gang Kunsten i Aalborg, hvor de blandt andet skal en tur i den brasilianske regnskov og overvære et levende kunstværk med et par, der kysser ømt. Det skriver Kunsten i dag i en pressemeddelelse.

Besøget sker i forbindelse med, at Kronprinsparret er i byen i anledningen af Kronprinsparrets Priser 2018 i Musikkens Hus om aftenen.

Læs mere om det her.

“Jeg glæder mig til at byde Kronprinsparret velkommen her på Kunsten til en omvisning, hvor vi virkelig får mulighed for at vise museets mangfoldighed og internationale klasse, både i forhold til kunst og arkitektur, siger Gitte Ørskou, direktør for Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg i pressemeddelelsen.

Kongelig kunst: Kronprinsparret besøger Kunsten i Aalborg

Mærk kærligheden

Omvisningen vil byde på en fin blanding af eksperimentelle og traditionelle værker fra internationale kunstnere.

“Kronprinsparret vil opleve værker, der taler til både den mørke og den lyse side af dét at være menneske – for kunst og Kunsten repræsenterer alle aspekter,” siger museumsdirektøren.

Kronprinsparret vil komme med ind i regnskoven gennem brasilianske Ernesto Netos store, hæklede hule, hvor sanserne og fantasien er i centrum.

Kronprinsparret vil ligeledes opleve den aktuelle udstilling af den verdensberømte tysk-indiske kunstner Tino Sehgal, som udelukkende består af levende mennesker: For eksempel børn, der inviterer dem til at lege med og et par, der ømt og omslynget genopfører kunsthistoriens mest berømte kys, bl.a. Gustav Klimts.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Kunsten (@kunstendk) den

Ned i dybden

Kronprinsparret vil også blive ført helt ned i mørket til Trampedach-udstillingen, der viser et bredt udvalg af kunstnerens væsentligste værker fra 1960’erne og 1970’erne, heriblandt selvportrætter, skulpturer og tableauer.

Undervejs til Kronprinsparret bliver introduceret til såvel bygning som samling. Særlig opmærksomhed rettes mod værker af de danske kunstnere Erik A. Frandsen og John Kørner, der begge har udsmykket Frederik VIII Palæ, ligesom der vil blive introduceret til værker af Max Ernst, Fernand Legér, Chagall og Asger Jorn undervejs.

“Det er en stor glæde, at Kronprinsparret har prioriteret at besøge både Kunsten og Musikkens Hus i forbindelse med Kronprinsparrets Priser 2018. Det bliver en stor dag for Nordjylland, hvor både danske og udenlandske øjne vil være rettet mod landsdelen,” siger Lasse Rich Henningsen, adm. direktør i Musikkens Hus og vært for det royale besøg i Aalborg.

Gæster, der har indløst billet tidligere på dagen samt medlemmer af Klub Kunsten + Utzon er velkomne inde på museet under omvisningen, men Kunsten forbeholder sig retten til at lukke dørene, når det vurderes, der ikke er plads til flere.

Dele af udstillingerne vil være spærret af for offentligheden.

Del artikel

Andre læser også