Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Konfettirør og nostalgi: Legendarisk klub holdt åbningsfest for fulde huse

IMG_5922-scaled

Man var slet ikke i tvivl om, hvad der var åbnet, når man trådte ind i KFUM-hallen i fredags.

Duften af popcorn hang i luften sammen balloner, og overalt var der børn med slush-ice i hænderne.

Og når jeg skriver overalt, så mener jeg virkelig overalt. Der var nemlig rigtig mange menensker mødt op, da KFUM Håndbold holdt åbningsfest for deres nye caféområde i går.

Det nye område, der er sponsoreret af en donation fra Sydbank Fonden på 150.000 kroner, fejrede åbningen med blandt andet gratis slush-ice og gratis popcorn til alle. Et tilbud som rigtig mange børn benyttede sig af – og de havde taget deres forældre med.

“Vi har inviteret alle dem, som vi kender. Vi er glade for at så mange er mødt op. Måske også lidt flere, end vi lige havde regnet med”, sagde bestyrelsesmedlem Tonny Thorup, da han bød velkommen til åbningen af den nye café foran et fuldstændig proppet lokale.

Tonny var meget stolt over, at se så mange bakke op omkring det sociale aspekt af klubben.

“Det er vigtigt, at vi dyrker fællesskabet omkring håndbolden. Det er her, vi skaber de venskaber, der gør, at vi bliver i sporten”.

Historien om håndbold i Aalborg

Ud over selve caféen bød fredagen også på åbning af den nye Sydbank Lounge, som er et loungeområde, hvor der er lagt op til at spillerne kan slappe af og være sammen før og efter træning.

Her havde man set sit snit til at bruge indretningen til at inspirere kommende håndboldsstjerner med blandt andet møbler fra Råt&Godt, som er lavet af gulvet fra Gigantium.

Konfettirør og nostalgi: Legendarisk klub holdt åbningsfest for fulde huse

På væggene er der ophængt billeder, der fortæller historien om de aalborgensiske klubber, og som minder spillerne om, hvad det kan blive til i fremtiden.

Klubbens nye Wall of Fame blev afsløret af tidligere Aalborg DH-stjerner, Lærke Møller og Sandra Kjær Enevoldsen.

Caféen er opkaldt efter Jan

En af eftermiddagens store talere var direktør hos Aalborg Håndbold, Jan Larsen. Han har tidligere selv spillet i klubben, og var derfor meget begejstret for udsigten til endnu mere udvikling i KFUM Håndbold.

“Jeg håber, at klubben fortsat blomstrer. Det er vigtig med gode håndboldklubber, så vi kan forsætte med skabe og udvikle nye talenter.”

Til sidst i talen blev direktøren afbrudt af Tonny Thorup, som kunne afsløre at de varme følelser var gengældt. KFUM Håndbold har nemlig valgt at opkalde caféen efter Jan Larsen.

Caféen hedder derfor naturligvis: Café Larsen.

Konfettirør og nostalgi: Legendarisk klub holdt åbningsfest for fulde huse

Det første streetart i Hasseris

Caféen og Lounge var ikke det eneste, som blev fejret i går. I forbindelse med caféens var der også fernisering af Hasseris første streetart maleri.

Maleriet lavet med inspiration fra tegninger fra 4. klasse på Gammel Hasseris Skole, og derfor var der naturligvis også dem, der fik love til at klippe snoren og affyre konfettirøret.

Konfettirør og nostalgi: Legendarisk klub holdt åbningsfest for fulde huse
De mange slush-ice blev parkeret på tilskuerpladserne, imens der blev skudt på mål.

Caféen kommer i det daglige til at blive bemandet af foreningens frivillige, så de kan holde åben så meget som muligt.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.