Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Altid tilgængelige: Komplet Ejendomsadministration vægter den personlige relation

Af Nathalia Hentze Nielsen

Uanset om du er en erfaren udlejer, eller det er første gang, du kaster dig ud i udlejning, kan det betale sig at investere i en ejendomsadministrator, der har styr på tingene.

Hos Komplet Ejendomsadministration ved de, hvor vigtigt det er for udlejer at have sindsro; derfor skræddersyer de deres løsninger til den enkelte.

De tilbyder både den komplette løsning med udlejning og administration, men kan også tilpasse sig, hvis du kun har brug for én af tingene.

Fælles for begge tilbud er, at de sætter en ære i at passe på din ejendom og være tilgængelige.

“Vi tror ikke på, at man kan administrere en ejendom på papiret, så vi er til stede. Vi tager telefonen, når der er udfordringer, og så løser vi dem.

Vi vægter kort fortalt den personlige relation meget højt,” slår Oliver Jensen, partner og COO hos Komplet Ejendomsadministration, fast.

Altid tilgængelige: Komplet Ejendomsadministration vægter den personlige relation
Komplet Ejendomsadministration er bl.a. ansvarlige for udlejningen af de eksklusive luksuslejligheder i Corteshus.

Varetager alle typer ejendomme

Bag Komplet Ejendomsadministration finder du et team af passionerede mennesker, der nu er klar til at udvide deres boligportefølje, så de kan hjælpe endnu flere udlejere.

De begrænser sig ikke til en specifik type ejendom, men har plads til alle størrelser og lokationer. Lige nu varetager de eksempelvis alt fra 13 centrale luksuslejligheder i Corteshus til over 70 kvalitetsrækkehuse i Minos Park.

At de gør en faktisk forskel for deres udlejere er tydeligt i deres tomgangsprocenter, der er kommet ned på 0,99 procent i Urbanshus og 0,1 procent i Minospark efter, at de har overtaget det administrative ansvar.

“Vores kunder kan trygt overlade deres ejendomme til os og koncentrere sig om, hvad de er gode til,” siger Oliver Jensen.

Sammen med Oliver, der står for kontakten mellem udlejer og lejer, består teamet også af den erfarne CEO Michael Jensen, som har været ejendomsudvikler de seneste 12 år, den dygtige revisor Camilla Brinkmann Bech Saaby og økonomiassistenten Jonas Kjeldgaard Pedersen.

Altid tilgængelige: Komplet Ejendomsadministration vægter den personlige relation
Hos Komplet Ejendomsadministration kan de varetager ejendomme i alle størrelser. Her er det rækkehuse i Bartelsgaard på den vestlige side af Sønder Tranders.

Tilfredse kunder

Spørger du de udlejere, der allerede bruger Komplet Ejendomsadministration, er der kun tilfredshed at spore.

Jesper Thomsø og Ole Wagner, der ejer Karnershøj på Samsøgade, fortæller at de har brugt Komplet til at varetage alle økonomiske og administrative opgaver for 68 nye boliger.

“Det viste sig at være det helt rigtige valg,” forklarer ejerduoen og tilføjer:

“De er altid tilgængelige både over for vores lejere og os som ejere. I forbindelse med en ny ejendom er der altid mange opgaver, der skal løses i starten, hvilket Komplet har klaret til vores fulde tilfredshed. Nærværet, tilliden og fleksibiliteten vægter vi meget højt.”

Også Claus Linde, der ejer Gårdhave Husene, er glad for deres service.

“Vi benytter Komplet Ejendomsadministration til den administrative del i Gårdhave Husene A/S. De varetager alle opgaver vedrørende vores 17 rækkehuse i Gl. Hasseris med stor tilfredshed.

Det er rart at have fuldstændig kontrol over den daglige administration, især når vores fokus er rettet mod andre forretningsområder. Vi kan kun anbefale Komplet Ejendomsadministration og deres engagerede medarbejdere,” fortæller han.

Vil du høre nærmere om, hvad Komplet Ejendomsadministration tilbyder, kan du kontakte dem her.

Del artikel

Andre læser også