Kom trygt hjem fra julefrokost: Aalborg får nyt taxaselskab
Når uret rammer de tidlige morgentimer efter en god aften med snaps og dans, så er der et nyt nummer, du kan ringe til og få et lift hjem.
Det nye firma hedder CT Biler Taxa, og de står klar til at hente dig i hele Aalborg.
Lokale chauffører
CT Biler Taxa er en lokal virksomhed med rødder i Aalborg, og de lover, at deres chauffører har et indgående kendskab til både by og opland. De kender både de store veje og de små stier, så du nok skal komme sikker afsted til fest eller lufthavn.
Det er de to erfarne herrer, Martin Ly Trosborg og Jonathan Ly Carøe, som tidligere har været en del af større taxaselskaber, der har startet deres eget firma.

Gode forhold for både kunder og chauffører
Hos CT Biler Taxa er der fokus på både den gode kundeoplevelse og trivsel hos vognmænd og chauffører.
“Vi ved, at det kan være svært at komme i gang som vognmand, fordi man typisk binder sig dyrt i flere år. Hos os er det kun den løbende måned plus den næste, så det giver alle mere økonomisk frihed.
Vi tror på, at chauffører og vognmænd, der trives, giver en bedre kundeoplevelse i sidste ende”, siger Martin Ly Trosborg.
Det er Jonathan Ly Carøe meget enig i.
“Vi vil sikre ordenlige arbejdsforhold for alle med fair arbejdstider. Friske chauffører sikrer, at man kommer trygt og sikkert frem.”
CT Biler Taxa har i første omgang mest fokus på Aalborg, men vil fremadrettet udvide til taxaservice i Aarhus og på Sjælland.
Og hvis du har en vognmand gemt i maven, så er der stadig mulighed for at blive en del af CT Biler Taxa.
Du finder CT Biler Taxa på deres hjemmeside eller deres Facebookside. Du kan også booke en bil på telefon 70701414.