Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Historisk milepæl: Kom til stort rejsegilde på Kunsthal Spritten

Af Emil Kjær Jørgensen
Illustration: Praksis Arkitekter -
Illustration: Praksis Arkitekter -

Projektet har været i gang i mange år, og nu når det ambitiøse Kunsthal Spritten en vigtig milepæl.

For nu er spær og stålbjælkelag rejst, og inden længe tilføjes den nye overbygning i genbrugstegl ovenpå den historiske spritfabriks tidligere kraftværk, der lige nu omdannes til Danmarks nye kunsthal for samtidskunst: Kunsthal Spritten.

Det er første gang i Danmarkshistorien, man bygger ovenpå en fredet bygning; en løsning, man har valgt for at bevare så meget af den historiske bygning som muligt, herunder bygningens og hele anlæggets smukke facader.

“En ærefrygtindgydende opgave, som kræver både stor ydmyghed og mod,” siger Mette Tony fra Praksis Arkitekter, der har tegnet projektet.

Den 27. marts inviteres aalborgensere og andre nysgerrige til rejsegilde og åbent hus, hvor de for første gang kan opleve den kommende kunsthals format – herunder det nye udstillingsrum Kedelhallen med imponerende 11 meter til loftet.

En ærefrygtindgydende opgave for arkitekterne

Kunsthal Spritten er tegnet af arkitektvirksomheden Praksis Arkitekter. For at bevare så meget af den historiske kedelhal som muligt – herunder de smukke facader – har man tilføjet en ekstra etage i genbrugstegl ovenpå den eksisterende bygning.

Det giver samlet set 3000 m2 kunsthal.

Det er første gang i Danmarkshistorien, at man bygger ovenpå en fredet bygning. Og til rejsegildet får gæster for første gang mulighed for at opleve den kommende kunsthals format – herunder det nye, storslåede udstillingsrum Kedelhallen med 11 meter til loftet.

Historisk milepæl: Kom til stort rejsegilde på Kunsthal Spritten
Illustration: Praksis Arkitekter

Samtidig kan gæsterne se og høre om, hvordan alt fra små eksisterende stikkontakter til mursten genanvendes.

”Kunsthal Spritten er et helt særligt projekt, der betyder rigtigt meget for os. At bygge videre på en fredet bygning er en ærefrygtindgydende opgave, som kræver både stor ydmyghed og mod.

Kedelhallens prægtige rum bliver nu tilgængelige for os alle sammen; de rum er overvældende i sig selv.

Det har været vigtigt for os at beholde de oprindelige rum så intakte som muligt, fordi de besidder en umistelig kvalitet.

Hele området omkring Spritfabrikkerne er unikt; derfor er det vigtigt at transformationen fra kedelhal til kunsthal styrker området autenticitet og bidrager til den nye bydel med tilgængelighed, liv og lys,” siger Mette Tony, Indehaver og arkitekt MAA MDB hos Praksis Arkitekter.

Historisk milepæl: Kom til stort rejsegilde på Kunsthal Spritten
default

Et af Danmarks mest ambitiøse transformationsprojekter

Den historiske industribygning, som blev indviet af daværende statsminister Stauning i 1931, er udpeget som nationalt industriminde – og omdannes altså nu til en kunsthal med internationalt format.

”Kunsthal Spritten er et af Danmarks mest ambitiøse transformationsprojekter, hvor man med stor respekt for fortiden forvandler fredet industribyggeri til en levende kunsthal for samtidskunst.

Håndværkerne og alle projektmedarbejdere arbejder med en kompleks og krævende opgave, som er udfordrende på daglig basis. Derfor er glæden over at være nået så langt, også tilsvarende stor.

Tak til alle håndværkere og projektmedarbejdere for den store indsats for vores fælles ambition med Kunsthal Spritten. Rejsegildet fejrer en vigtig milepæl i byggeriet,” udtaler bestyrelsesformand i Ejendomsfonden Artcenter Spritten, Peter Spøer.

Historisk milepæl: Kom til stort rejsegilde på Kunsthal Spritten
Foto: Rasmus Hjortshøj

Hvor kunst, samfund og hverdagsliv krydser klinger

Det rødmurede fabriksanlæg er et stykke danmarkshistorie med en central placering på havnefronten i Aalborg. Kunsthal Spritten vil bringe samtidskunstens potentiale i spil for flere – gennem udstillinger og aktiviteter for store og små i og uden for huset.

Formålet er at sætte livet og hverdagen i et nyt perspektiv og gøre alle der besøger kunsthallen nysgerrige og deltagende i det omgivende samfund.

Hvad dét betyder i praksis får gæsterne en smagsprøve på den 27. marts, hvor programmet byder på bl.a. tale ved Aalborgs Borgmester Lasse Frimand Jensen, fællessang og en overraskelse.

“Med rejsegildet markerer vi endnu en vigtig milepæl for Kunsthal Spritten og for byen. Snart får Aalborg en kunsthal, hvor samtidskunsten kan udfolde sig i tæt dialog med stedets historie og det lokale fællesskab.

Med Kunsthal Spritten skaber vi et nyt markant rum for samtidskunst i Danmark – et sted, hvor kunst, samfund og hverdagsliv krydser klinger. Og ærligt; vi kan næste ikke vente længere,” udtaler Signe Jochumsen og Bibi Henriksen Saugman, chefduoen på Kunsthal Spritten.

Historisk milepæl: Kom til stort rejsegilde på Kunsthal Spritten
Illustration: Praksis Arkitekter

Aalborg kommer på verdenskortet

Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen, er stolt over projektet og vurderer, at Kunsthal Spritten bliver en kultur- og hverdagsdestination af international karat.

”Det er en stor milepæl at holde rejsegilde for Kunsthal Spritten, som ikke bare er et nyt byggeri, men et nyt kulturelt og oplevelsesmæssigt fyrtårn i Aalborg Kommune. Jeg glæder mig over, at vi kommer tættere og tættere på, at kunsthallen bliver levende med borgere og turister, der vil på eventyr i alt det nye.

Blandt andet værket Cloud City, der kommer til at rejse sig 30 meter op her ved Limfjorden.

Jeg er meget stolt over, at vi forvandler en historisk spritfabrik – et historisk vartegn for Aalborg Kommune – til et nytænkende kulturelt samlingssted for både store og små,” siger Lasse Frimand Jensen, borgmester i Aalborg Kommune.

”Kunsthal Spritten er uden tvivl et helt enestående projekt, hvor vi både genbruger Aalborgs DNA, men også tænker bæredygtighed og genbrug ind i byggeriet. Når dørene åbner til Kunsthal Spritten og monumentalværket Cloud City, vil borgere og gæster fra hele verden opleve noget spektakulært og unikt kulturelt.

Det kan vi ikke overvurdere betydningen af. Og med det kommende rejsegilde bliver det mere konkret – for vi nærmer os kulminationen på mange års hårdt arbejde med mange op og nedture, så jeg glæder mig rigtig meget,” siger Jan Nymark Rose Thaysen, rådmand i Klima, Kultur og Sundhed i Aalborg Kommune.

Sammen med Aalborg Kommune er den filantropiske forening Realdania hovedbidragyder til kunsthallen.

Historisk milepæl: Kom til stort rejsegilde på Kunsthal Spritten
Foto: Rasmus Hjortshøj

Filantropidirektør i Realdania, Stine Lea Jacobi fortæller:

”Det er dejligt, at projektet nu er så langt, at aalborgenserne kan komme indenfor og se håndværkernes og rådgivernes imponerende arbejde med et stykke fredet kulturarv. De fortjener et stort skulderklap. Jeg glæder mig meget til, at stedet åbner – for Aalborg og for de mange gæster, som jeg er sikker på, vil komme hertil for at opleve Kunsthal Spritten.”

l Spritten samtidskunsten i spil og tester nye formater udenfor huset gennem samarbejder med andre institutioner og samfundsaktører, bl.a. vedrørende skolemad og måltider på plejehjem samt på kulturfestivaler som Kulturmødet Mors.

Omdannelsen af spritfabrikken til kunsthal realiseres med støtte fra Realdania og Aalborg Kommune. Cloud City er et stedsspecifikt kunstværk i stor skala skabt af Tomás Saraceno, støttet af Det Obelske Familiefond, Spar Nord Fonden, Ny Carlsbergfondet, Salling Fondene, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, A. Enggaard A/S og Wagner Ejendomme.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.