Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Alternative behandlingsformer: Mød 85 udstillere til spirituel helsemesse i Aalborg

Af Freja Dumont

Er du interesseret i, om der er mere mellem himmel og jord? Eller om der er alternativer til de traditionelle behandlingsformer, som eventuelt kan hjælpe dig?

Europahallen i Aalborg Kongres & Kultur Center danner den 1. til 3. marts 2024 ramme om en stor og alsidig messe inden for alternative behandlingsformer – en oplevelsesfest for de nysgerrige, åbne og søgende sjæle.

Krop-Sind-Ånd Messen inviterer dig til en weekend fyldt med sund inspiration, selvudvikling, wellness og åndelige oplevelser, og du vil møde passionerede behandlere inden for fysiske behandlinger, personlig udvikling og spirituel praksis.

Du kan spare 50% på din adgangsbillet med koden migogaalborg lige her.

Personlig udvikling og spirituel praksis

På messen kan du møde 85 udstillere, der hver især viser netop deres ekspertise inden for et væld af forskellige alternative behandlingsformer.

Du bliver mødt af behandlere, som brænder for deres arbejde både med fysiske behandlinger og med at hjælpe og rådgive om personlig udvikling og spirituel praksis.

Oplev også spændende produkter som understøtter den holistiske og alternative tilgang til livet – naturprodukter, krystaller, musik, bøger, kort, engle og meget mere.

Alternative behandlingsformer: Mød 85 udstillere til spirituel helsemesse i Aalborg

65 foredrag, minikurser og klarsynsdemonstrationer 

Til Krop-Sind-Ånd Messen kan du også deltage i nogle af de 65 forskellige foredrag, workshops, minikurser og klarsyn om alt det nye indenfor den alternative og spirituelle verden.

I det store foredragsprogram, der er gratis for messens gæster, kan du bl.a. blive klogere på, hvordan du kan forstå dit dyr gennem telepati, at blive ét med din energi via Krystal Mandala, at elske dig selv til success og mange flere spændende ting.

Se hele foredragsprogrammet her. 

Et par højdepunkter fra foredragsrækken:

Fredag kl. 11 – ‘Elsk dig selv til succes’

Sabine Cheyne var tæt på at dø af kræft. Hun overvandt akut, lymfatisk leukæmi, hvilket gav hende nyt syn på livet og nye værdier.

I processen modtog hun nogle stærke gaver, og hun fik vendt ensomhed, smerte, død og ødelæggelse til en smuk guddommelig gave og til en brændende livsglæde og gnist.

Hør hele hendes historie til messen fredag i Værket & søndag i Tunnelen på 1. sal

Lørdag kl. 13 – ‘Klarsynsdemonstration – hav tillid, Universet leverer altid’

John Calmar vil levere budskaber fra den anden side, dine guider, sjæle der er gået over og dit åndedyr.

Alt forgår på en rolig og humoristisk måde. John vil komme tættere på dig, så du selv kan følge med og flere dage efter mærke den guddommelige hjerteenergi, du har modtaget.

Der startes med en kærlig meditation, som åbner døren til den guddommelige kærlighed, hvorfra du vil modtage healing og kontakt til dem, der er her for dig.

Søndag kl. 16 – ‘Når dyrene hvisker tilbage

Er du nysgerrig efter at vide, hvordan du kommunikerer med dyrene? Hvordan det er muligt, at høre hvad de hvisker, og hvordan du hvisker tilbage?

Så lyt med når Manja fortæller om hendes egen rejse, hvad der skal til og hvordan dyretelepati foregår i praksis.
Foredraget krydres med dejlige historier fra dyrenes verden om, hvordan en dyretelepati kan ændre alt for både dyr og ejer.

Alternative behandlingsformer: Mød 85 udstillere til spirituel helsemesse i Aalborg

Når sulten melder sin ankomst kan du spise frokost eller hygge dig med en kop kaffe og kage på 1. sal, hvor Restaurant AKKC by MEST byder på lækker mad i flotte omgivelser.

Hvad: KROP-SIND-ÅND Helsemesse 
Hvor: Europahallen i Aalborg Kongres & Kultur Center
Hvornår: Den 1. til 3. marts kl. 10 til 18
Hvordan: Bestil adgangsbillet her. Du kan spare 50% med koden migogaalborg

Der er lagt op til 3 inspirerende og stemningsfulde dage med stribevis af spændende indslag om krop, sind og ånd.

Del artikel

Andre læser også