Et unikt indblik: Kom til spændende foredrag med Jan Larsen
Mikkel Hansen, Niklas Landin og Henrik Mølgaard er blot nogle af de store profiler, som Aalborg Håndbold har haft æren af de seneste år, hvor klubben har været igennem en kæmpe udvikling mod at blive blandt verdens bedste håndboldhold.
Men hvordan går man fra at være en stærk dansk håndboldklub til at blive en global magtfaktor, der tiltrækker nogle af verdens allerstørste profiler?
Det kan du blive klogere på, når Jan Larsen, som er direktør i Aalborg håndbold og en af hovedmændene bag klubbens imponerende udvikling, gæster Gug-hallen i Aalborg med sit foredrag tirsdag den 27. januar 2026.
Jan Larsen er kendt af Nordjyderne for at være ægte og ligefrem, og det er også dette, man vil møde til foredraget, når han løfter sløret for de strategier, valg og værdier, der har gjort Aalborg Håndbold til en af verdens absolut bedste klubber.
En rejse ind i maskinrummet
Aftenen byder på et unikt indblik i, hvad der egentlig skal til for at bygge en kultur og en organisation, der tør at række ud efter det øverste niveau på verdensplan – og rent faktisk nå det.
Til foredraget vil Jan Larsen blandt andet fortælle om:
- Hvordan man skaber en ambitiøs og vinderorienteret kultur, der tør at sigte mod verdenseliten
- Hvordan Aalborg Håndbold har kunnet vinde og konkurrere med klubber, der har langt større budgetter
- Hvordan man skaber udvikling, talent og stærke mennesker - både på og uden for banen.
Det bliver to timer fyldt med inspiration, fortællinger fra ledelsen og kulissen og masser af håndboldhjerte, når du kommer med helt ind bag maskineriet på en af verdens største håndboldklubber.
Åbent for alle
Arrangementet er åbent for alle, der interesserer sig for sport, ledelse, kultur eller bare gerne vil høre historien om et af Nordjyllands største succesprojekter.
Billetterne koster 100 kr. og kan købes lige her.
Praktisk information
Dato og tid: Tirsdag den 27. januar 2026 kl. 19.00-21.00. Dørene åbner kl. 18.00.
Sted: Gughallen, Nielsmindevej 39B, 9210 Aalborg SØ
Tilmeldingsfrist: Søndag den 25. januar 2026
Pris: 100 kr.
Læs også: Gratis julehygge for hele familien: Her kan du se Grinchen på storskærm