Vind 5000 kr.: Kom til gratis rejseforedrag i Aalborg Lufthavn

Efter en lang periode med sensommerligt efterårsvejr over det danske land, så skifter vejret – ifølge DMI – snart gear.
Vi skal til at vænne os til mere klassisk efterårsvejr med lavere temperaturer, skyer, regn og rusk.
Og hvad gør man så?
Man drømmer sig naturligvis væk til solrige strande, krystalklart vand og uforglemmelige oplevelser.
Men hvad nu, hvis vi fortalte dig, at du ikke behøver at drømme?
Åbent Hus med gode tilbud og gratis foredrag
Apollo Rejser er klar med den eneste fantastiske destination efter den anden direkte fra Aalborg Lufthavn i denne sæson, og du kan flyve til eksotiske rejsemål som Kreta, Rhodos og Gran Canaria.
De skønne rejsemål kan du snart blive meget klogere på – helt gratis.
På torsdag den 26. september inviterer Apollo Rejser nemlig til Åbent Hus i Aalborg Lufthavn fra klokken 09.00 – 18.00, hvor der er gode tilbud, inspiration og ikke mindst gratis rejseforedrag i vente.
På dagen er det også muligt at vinde et gavekort på intet mindre end 5000 kr. til din næste drømmerejse.
Blandt alle rejser, der bliver booket ude i lufthavnen på torsdag, trækker Apollo Rejser nemlig lod om 5.000 kr. i rabat på rejsen.

Det kan du høre mere om
Apollo Rejser står klar med kyndig hjælp fra klokken 09.00 om morgenen, hvor du kan få personlig og professionel vejledning til din næste ferie.
Klokken 11.00 eller 16.00 kan du høre endnu mere om denne sæsons destinationer, når de erfarne rejsearrangører er klar med spændende rejseforedrag om de mest populære destinationer.
De to eksperter Ronnie og Mathias vil fortælle dybdegående om de enkelte rejsemål – og du kan også høre om spændende udflugter, der gør ferien endnu mere mindeværdig.
Udover en masse brugbar viden, byder Apollo Rejser på gratis kaffe og kage, og så vil der også være en lille overraskelse eller to.
Hvis du deltager i rejseforedraget, kan du endda få særtilbud på rejser denne dag.
Du kan bl.a. høre mere om:

Kreta – Oplev den græske ø med historiske skatte, smukke landskaber og hyggelige kystbyer. Tag på udflugt til Knossos-paladset eller de storslåede Samaria-kløfter.
Rhodos – En ø fuld af kontraster, med både kulturelle oplevelser og lækre strande. Besøg den gamle middelalderby eller den smukke sommerfugledal.
Sivota, Parga & Lefkas – Et græsk paradis med maleriske kystlinjer og autentisk atmosfære. Oplev de betagende Acheron-flodkilder eller sejl til øen Paxos.
Fuerteventura – Kendt for sine fantastiske sandstrande og vandsport i verdensklasse. Udforsk de spektakulære sanddyner i Corralejo eller tag på en bådtur til Isla de Lobos.
Gran Canaria – Øen der har det hele. Fra frodig natur til pulserende byliv og afslapning. Tag på en spændende vandretur i bjergene eller besøg den unikke Maspalomas-ørken.
Praktisk info
Tidspunkt: Torsdag d. 26. september: Åbent Hus fra 09.00 – 16.00. Rejseforedrag kl. 11.00 og 16.00 (Begge foredrag er ens)
Hvad: Gode tilbud, inspiration, konkurrencer og gratis foredrag + kaffe og kage
Hvor: Udsigtsbalkonen i lufthavnen. Den er placeret i den højre ende ved siden af ankomsthal 2 i Aalborg Lufthavn
Deadline: Tilmelding senest 24. september (Der er kun plads til 120 deltagere pr. foredrag)