Vilde tilbud og rejseinspiration: Kom til gratis rejsefestival i Aalborg Lufthavn
Januar har været ekstra meget januar i år med manglende sol, snestorm og tocifrede minusgrader …
Men bare rolig – hjælpen er nær.
For uanset om du drømmer om sol og sommer, storbyferie eller eventyr i tropiske omgivelser, så skal du lægge vejen forbi Aalborg Rejsefestival i Aalborg Lufthavn næste søndag d. 28. januar fra 09.30 – 16.00.
Rejsefestivalen er fuldstændig gratis for alle, og her kan du komme til rejseforedrag, deltage i konkurrencer, møde sportsstjerner, opleve fede militær- og privatfly, få fordelagtige priser i DutyFree – og ikke mindst få vilde rejsetilbud, som kun gælder til rejsefestivalen.
“Vi glæder os helt vildt til at byde en masse rejselystne danskere indenfor i lufthavnen. Vi blev fuldstændig blæst bagover tilslutningen sidste år med over 10.000 deltagere.
Derfor har vi også valgt at udvide festivalen med dobbelt så mange kvadratmeter i år,” forklarer salgs- og marketingdirektør, Martin Svendsen.
35 gratis rejseforedrag i vente
Rejsefestivalen finder sted fra 9.30 – 16.00, og du møder bare op på et tidspunkt, der passer dig.
Så kan du frit gå fra stand til stand, hvor du både kan få en uforpligtende snak og unikke rejsetilbud til fantastiske destinationer.
“Vi har samlet mere end 40 udstillere i år, så der burde være noget for enhver smag. Der er noget for dem, der drømmer om en charterferie, for dem, der elsker eventyr – og for dem, der gerne vil på storbyferie,” fortæller Martin Svendsen.
Udover muligheden for at besøge de mange udstillere og få en personlig snak, kan du også benytte rejsefestivalen til at få inspiration til din næste ferie.
Du har nemlig mulighed for at deltage i over 35 GRATIS rejseforedrag, hvor du kan høre om alt lige fra kør-selv-ferie i New Zealand til storbyferier i Berlin, Rom og Barcelona.
“Der var kæmpe interesse for foredragene sidste år, så vi er enormt glade for, at vi kan tilbyde endnu mere inspiration i år. Alle rejseforedrag er gratis,” forklarer Martin Svendsen.
Enkelte rejsefordrag kræver tilmelding – find dem alle her.
Stande til Aalborg Rejsefestival
- Apollo Rejser – standplads 4
- Aventura Rejser – standplads 9
- Best Travel – standplads 14
- Bravo Tours – standplads 13
- Bornholm med Fly – standplads 21
- Corendon – standplads 3
- DANexplore – standplads 24
- Detur – standplads 9
- Euro Tourist – standplads 29
- FDM Travel – standsplads 17
- Gamekeeper & Buhls Jagtrejser – standplads 26
- Green2Green – standplads 16
- Guld Rejser – standplads 30
- Jysk Rejsebureau – standplads 25
- Kulturrejser Europa – standplads 15
- Magic Tours – standplads 12
- Mixx Travel – standplads 5
- NILLES Rejser – standplads 23
- Nyhavn Rejser – standplads 32
- Risskov Rejser – standplads 27
- Ruby Rejser – standplads 12
- Sea Travel – standplads 12
- Spies Rejser – standplads 11
- SunCharter – standplads 1
- Top Tours – standplads 13
- TUI – standplads 2
- Viktors Farmor – standplads 33
- Vores Afrika – standplads 31
- USA Rejser – standplads 34
Flyselskaber
- Atlantic Airways – standplads 22
- KLM – standplads 19
- Norwegian – standplads 20
- SAS – standplads 18
- SunExpress – standplads 10
Andre stande
- Aalborg Airport Hotel – standplads 35
- Aalborg Lufthavn – DutyFree
- Air Transport Wing, Aalborg – standplads 7
- Brand og Redning – udeområde
- F-16 flysimulator – standplads 28
- North Flying – standplads 6
- Royal Unibrew – standplads 36
Store oplevelser for hele familien
Aalborg Rejsefestival er ikke bare stedet, hvor dine vildeste rejsedrømme kan blive til virkelighed.
Aalborg Lufthavn har også sørget for, at dagen er fyldt med sjove aktiviteter for hele familien.
Du kan blandt se et luksus-privatfly indefra, hvor du både kan opleve cockpittet, sidde i de behagelige stole og måske drømme lidt om, at det en dag er dig, der sidder i et privatfly på vej over Atlanten.
Du kan også prøve at sidde i et (næsten) ægte F16-fly og lege jagerpilot, for du kan få en spektakulær oplevelse ved at sidde i et autentisk F-16 cockpit i en F-16 simulator og få et par minutters flyvning i fuld fart over det tidligere Jugoslavien.
Man har også mulighed for at sidde bag rattet i en ægte brandbil, og så kan du se det helt specielle Challenger Militærfly og høre om militære aktioner fra Air Transport Wing.
Til rejsefestivalen vil Aalborg Håndbold-stjernerne Mads Hoxer, Martin Larsen, Buster Juul og René Antonsen desuden stå klar til en autograf og en selfie.
“Derudover medbringer de faktisk et vaskeægte håndboldmål, hvor alle har mulighed for at skyde på mål og se præcis, hvor hårdt, du kan skyde,” forklarer Martin Svendsen.
Food Court og ekstra gode DutyFree-tilbud
Når sulten eller tørsten melder sig, er det både muligt at købe hotdogs i pølsevognen og nyde alt lige fra popcorn og sluch ice til lækre sliders i den opstilte Food Court.
Gastropubben er også åben, og der vil dagen igennem blive serveret kaffe og kage lige ved siden af pølsevognen ved Ankomsthallen.
Du behøver ikke “kun” komme hjem fra festivalen med din næste drømmerejse.
For i anledningen af rejsefestivalen åbner man helt ekstraordinært op i lufthavnens DutyFree butik, som ellers kun er mulig at handle i, når man skal ud af flyve.
“Vi kommer til at køre ekstra gode tilbud i DutyFree, og så vil der være lækre smagsprøver på bl.a. portvin, rom og Tranum Mølle Snaps,” afslører Martin.
Sådan kommer du til lufthavnen
For at deltage i rejsefestivalen, skal du blot møde op og være klar på at lade dig inspirere og friste af en masse fede rejsetilbud.
Du kan naturligvis tage bilen og holde på den store parkeringsplads, men det er – som altid – også muligt at tage bussen og toget direkte til døren hos Aalborg Lufthavn, og i anledningen af festivalen bliver der endda indsat fire ekstra tog, så der er plads til alle.
Togene kommer både til at køre fra Hjørring via Brønderslev til Aalborg Lufthavn og fra Skørping via Aalborg til Aalborg Lufthavn.