Udlev boligdrømmen: Kom til gratis køberrådgivningsaften i Aalborg
Hvis ord som boliglån, tilstandsrapport, ejerskifteforsikring og en ”kæk” ejendomsmægler får lysten til at købe hus eller lejlighed til at forsvinde som dug for solen, så er der nu hjælp at hente hos Sparekassen Danmark City Syd og EDC Danebo Køberrådgivning.
Onsdag den 15. maj kl. 17.00-19.00 inviterer de nemlig til helt gratis – og uforpligtende – køberrådgivningsaften i Sparekassen Danmarks lokaler på Hobrovej 448B, 9200 Aalborg SV.
”Boligkøb er en af de største beslutninger vi gør os i livet, og der er rigtig mange ting man skal overveje og tage stilling til. Vores mursten danner rammerne for vores hjem.
Derfor elsker jeg at hjælpe mine kunder med at finde og købe det helt rigtige hjem”, fortæller Nina Strange som er indehaver og Køberrådgiver ved EDC Danebo Køberrådgivning.
Praktisk info
Der serverers sandwich, øl/vand og vin og slutter af med kaffe og cookies.
Hvis du tager dine børn med, sørger vi for børnepasning med underholdning og ”goodiebags.”
Tilmelding lige her – senest 14. maj
Alle er velkomne – uanset bank
Sparekassen Danmark City Syd og EDC Danebo Køberrådgivning har i flere år haft stor succes med at holde gratis køberrådgivningsaftener, hvor man kan komme og få uvildig og gratis rådgivning om sit boligkøb.
Det er meget populært og man skal skynde sig at tilmelde sig – for der er rift om pladserne.
Her bliver kommende boligkøbere nemlig klædt grundigt på til købsprocessen, og man får ganske gratis råd og vejledning til, hvad man skal være opmærksom på.
Alle er velkomne, uanset hvor man har bank i dag.
”Det kan være en jungle at købe bolig, og der er mange bolde i luften at forholde sig til. Men hvis man har det rigtige team med sig fra starten, så bliver det meget lettere og faktisk ret simpelt at købe bolig.
Det handler i høj grad om at blive klædt ordentligt på fra starten og lægge den gode plan. Det gør vi os meget umage for at hjælpe både eksisterende og kommende kunder med,” fortæller Michael Koch Kristensen, som er boligspecialist i Sparekassen Danmark.
På denne aften vil Sparekassen Danmark fortælle om finansiering, rådighedsbeløb, forskellige typer af lån og meget mere.
”Måske har I drømme om at købe hus eller lejlighed, men mangler lige det sidste til udbetalingen. Det er her vi kan hjælpe med at kigge på, hvad der skal til, for at man kommer i mål.
Og når vi i fællesskab har lagt den gode plan for jeres økonomi, kan vi kun anbefale at få EDC Danebo Køberrådgivning til at hjælpe jer med drømmeboligen.
De har hjulpet mange af vores kunder fra at købe ”katten i sækken”, og sparet vores kunder for mange tusinde kroner, fortætter Michael Koch Kristensen.
Køberrådgivning sparer dig for mange penge – og giver stor tryghed
Det er nemlig blevet populært at få sin egen personlige køberrådgiver til at hjælpe med at købe ny bolig.
EDC Danebo Køberrådgivning er den eneste EDC afdeling i Jylland som udelukkende beskæftiger sig med at hjælpe boligkøbere.
Siden 2021 har de hjulpet knap tusind kunder med både prisforhandling og den juridiske godkendelse, hvor de læser ALT det med småt. Derfor sparer du som køber faktisk også udgiften til en advokat.
Vi kender alle det kendte TV-program ’Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’, hvor en vært hjælper rådvilde boligkøbere med at finde den rette bolig til den bedste pris.
Det er stort set det samme koncept som EDC Danebo’s Køberrådgivning – hos dem får du bare lidt mere. Du får nemlig en skarp prisforhandler, der kender alle ejendomsmæglernes salgsargumenter for at få solgt deres boliger.
Og naturligvis er der også hjælp til alle de juridiske dokumenter i en bolighandel, som kan være uoverskueligt for en køber. Med en køberrådgiver ved din side, får du altså hjælp helt fra boligjagten begynder, til du har nøglerne til dit nye hjem i hånden.
Den her fejl begår mange købere
”Der er mange købere som tager uforberedte på fremvisning, og der er også mange som tager på fremvisning uden at have talt med deres pengeinstitut først. Det er en af de største fejl man kan begå, hvis du spørger mig,” fortæller Nina som er indehaver og Køberrådgiver hos EDC Danebo.
”Mit bedste råd til kommende boligkøbere er, at I starter med at lave en god plan for jeres økonomi i samråd med jeres pengeinstitut. Når I har det økonomiske på plads, så står vi klar til sparring om den helt rigtige ejendom. Og vi vil meget gerne tale med jer, inden I tager på fremvisning.
På den måde kan vi forberede jer på fremvisningen, så I ikke kommer til at stå alene med sælgers mægler, som jo skal repræsentere sælger. Vi gør jer bl.a. opmærksomme på, hvad der står i tilstandsrapporten, er der forhold som skal udbedres, så man får en bedre dækning på en ejerskifteforsikring, er prisen for høj, er det en fornuftig ejerforening, og er der andre faldgruber I som købere skal være opmærksomme på.
Dets tidligere vi er med i købsprocessen jo bedre resultat kan vi skabe for vores kunder. Det er blot en lille del af hvad EDC Danebo Køberrådgivning vil fortælle omkring på denne aften, hvor de uddeler gode råd, tips og vejledning til den bedste mulige handel. ”
Sparekassen Danmark og EDC er to meget stærke sparringspartnere i deres felt. Sparekassen er landets største garantsparekasse. ”Når det er sagt, så er det ikke så vigtigt, hvor store vi er.
Du er kunde i en afdeling hos din personlige rådgiver, som vil strække sig langt for at hjælpe dig med at få dine planer til at lykkes. At være til rådighed, når du har brug for det. Og at give dig hurtige svar. Det er vigtigt for os og for dig som kunde” fortæller Mads Krogh Sørensen, som er afdelingsdirektør i Sparekassen Danmark City Syd.
100 millioner tilbage til lokalsamfundet
Det ligger i sparekassens DNA, at medarbejderne er aktive i de lokalsamfund, hvor de bor og arbejder.
Selvom sparekassen er blandt landets ti største pengeinstitutter, er målet fortsat at give kompetent og personlig rådgivning og at beskæftige rådgivere, der kender både kunder og lokalsamfund.
”Vi har i Sparekassen Danmark ikke aktionærer, der skal have del i sparekassens overskud. I stedet ejer sparekassen sig selv – og garanterne indskyder ansvarlig kapital i sparekassen som en del af sparekassens egenkapital.
Til gengæld bestræber Sparekassen sig på at give en god forrentning af garantkapitalen,” fortsætter Mads Krogh Sørensen.
Blandt sparekassens garanter er en række fonde, som er blevet til i forbindelse med fusioner gennem tiden. Ambitionen er, at disse fonde tilsammen skal uddele 100 millioner kroner årligt – til almennyttige, velgørende og udviklende initiativer i de lokalområder, hvor sparekassen har afdelinger, kunder og garanter.
”Vi er meget glade for at kunne give vores ”kundekroner” tilbage i det lokale foreningsliv. Det betyder jo, at der er penge til at købe nyt udstyr i den lokale håndboldklub, og man får råd til at renovere omklædningen mm.” afslutter Mads Krogh Sørensen.
Landsdækkende køberrådgivning
Ved EDC Danebo Køberrådgivning er man ligeledes landsdækkende og uafhængig.
”Vi er den eneste store ejendomsmæglerkæde som er uafhængig i Danmark, og vi kan derfor selv bestemme, hvem vi vil samarbejde med og støtte.
EDC Køberrådgivning har hjulpet købere over hele landet med deres boligdrøm, og det er fordelen ved at være en landsdækkende kæde som EDC. Der er stort set ikke et sted i Danmark, hvor vi ikke har været,” fortsætter Nina.
Ifølge Nina vil køberrådgivning uden tvivl også blive fremtiden for det danske boligmarked.
“Der er mange steder i verden, hvor man har brugt køberrådgivning i mange år, og nu er vi i Danmark endelig hoppet med på bølgen”, fortæller hun.
“En bolighandel er en kompliceret sag med mange potentielle faldgruber, især for førstegangskøbere. Og har du sidst købt bolig for 10-20 år siden, vil jeg også betragte dig som førstegangskøber, fordi markedet hele tiden ændrer sig.
Vi er på købers side i hele købsprocessen, og det giver en kæmpe tryghed. Dertil sparer vi også typisk køber for en masse penge og ikke mindst bekymringer”.
Vi vil med tiden ansætte flere køberrådgivere, så vi kan hjælpe endnu flere danskere trygt gennem deres boligkøb,” afslutter Nina.
Hvis du går med tanker om at købe bolig, må du ikke gå glip af dette event.
Hvad: Gratis køberrådgivning ved Sparekassen Danmark City Syd og EDC Danebo Køberrådgivning
Hvor: Hobrovej 448B, 9200 Aalborg SV
Hvornår: Onsdag den 15 maj kl. 17.00 – 19.00
Tilmeld dig arrangementet her eller på telefon 9816 1700.
Hvis du gerne vil høre mere om køberrådgivning, kan du ringe direkte til Nina Strange på tlf. 6161 3464 eller sende en e-mail til nijen@edc.dk