Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forårs-event i House of Interior: Tapas, vin og gode tilbud på møbler

Af Michael Qureshi

På fredag er det officielt forår, når kalenderen melder 1. marts.

Bedømt på det smukke weekendvejr vi netop har haft i lørdags, så er foråret også på vej.

De lysere tid betyder også, at man gerne vil inspireres til at få nye møbler eller indrette hjemmet på en ny måde.

Det har møbelforretningen House of Interior særdeles godt styr på, og derfor afholder de også et forårs-event på lørdag d. 2. marts.

Her kommer der til at ske en masse i løbet af dagen, som er den første lørdag i marts. Hele dagen bydes der på lidt lækkert tapas og et glas vin eller sangria til alle, der lægger vejen forbi den flotte butik i Nørregade.

Det er populære Douro Wine Bar i Danmarksgade, som står for den gode vin og sangria, så det bliver i sig selv en god oplevelse.

35% på alle nye ordrer

Desuden er der 35% på alle nye ordrer, hvis man bestiller på dagen.

Der kommer også lidt rytmer til at supplere de lækre delikatesser, så stemningen bliver god.

Det er den erfarne DJ Grey, der står bag DJ-pulten i House of Interior på lørdag.

Senest spillede DJ Grey sidste weekend på Skovshoved Hotel, så han ved om nogen, hvilket musik der får den gode stemning frem i folk.

Mange køber nye møbler i foråret

Intet forårs-event uden gode tilbud. Derfor har man i HOI valgt at give 35% på alle nye ordrer på lørdag.

“Foråret er en skøn tid, og vi ved mange får lyst til at købe nye møbler og rykke lidt rundt i indretningen i hjemmet. Derfor skyder vi i foråret i gang med et event, hvor man kan få en masse bolig-inspiration, gode tilbud og så lidt til ganen.

Vi har lagt os i selen for at gøre det til en helt særlig dag i butikken, og vi håber så mange som muligt lige kigger ind til et glas og ser vores flotte møbelsortiment,” siger Stig Christensen, indehaver af House of Interior.

Du kan allerede nu gå på opdagelse i, hvad der kunne være værd at få fingrene i til en skarp pris på webshoppen her.

Hvad: Forårs event i House of Interior
Hvor: Nørregade 3, 9000 Aalborg
Hvornår: Lørdag d. 2. marts fra kl. 11.00

Del artikel

Andre læser også