Få trænet lattermusklerne: Kom til eksklusivt show med Christian Fuhlendorff i Aalborg

Du kender ham fra TV, radio og en række helt geniale comedy shows.
I øjeblikket er han nok mest kendt fra podcasten “Hva’ så?!”, hvor han har gået utallige ture med en række kendte danskere.
Og nu lægger han igen vejen forbi Aalborg.
Denne gang bliver det hos Aalborg Comedy Club, der inviterer til Klubaften i Maren Turis Gade 6.
Det sker onsdag den 29. oktober kl. 20:30.

Udover Christian Fuhlendorff kommer også Anders Fjelsted og Sofie Skriver til at optræde.
“Vi har godter til jer, når Christian Fuhlendorff, Anders Fjelsted og Sofie Skriver indtager scenen hos Aalborg Comedy Club til en pragtfuld, sjov aften,” skriver Aalborg Comedy Club.
Der bliver med garanti rift om billetterne, så du kan sikre dig din allerede nu på linket her.
Det koster 186 kroner at komme ind.