Unik mulighed: Kom til eksklusivt Kobe-event hos Restaurant MEAT

Hvis du er den store kødelsker, så kender du helt sikkert Restaurant MEAT i hjertet af Aalborg.
Men selvom du kender MEAT og sikkert også har gjort dig selv den tjeneste at spise der, så er det ikke ensbetydende med, at du har smagt noget af verdens bedste kød.
Det får du til gengæld mulighed for nu, når restauranten inviterer til et eksklusivt arrangement, hvor det japanske Kobe-kød er i centrum for en tasting-menu på hele 10 retter.
“Vi vil rigtig gerne hylde det her helt specielle kød,” fortæller indehaver Gitte Jensen om arrangementet.
Prøv de mange udskæringer
Kobe-eventet afholdes i lokalerne hos Restaurant MEAT onsdag den 9. april.
Som den ene ud af kun to restauranter i hele landet, der har det eksklusive kød på menuen, ser de frem til at vise det frem for gæsterne.
Læs også: Pengeregn over Aalborg: Kulturelle fyrtårne får millioner i støtte “Vores køkkenchef har arbejdet på at lave en ultimativ 10-retters menu med forskellige udskæringer af kødet – det bliver super interessant at opleve kødets enestående fedtmarmorering, umami og smeltende mørhed i forskellige variatione.
Vi kommer til at lave et meget specielt og intimt arrangement, hvor der bliver en masse storytelling omkring kødet og de forskellige udskæringer,” fortæller Gitte Jensen.
Og som MEAT efterhånden er kendt for, så præsenteres retterne på en række spændende måder med både ild og røg.
Meget eksklusivt
Ifølge restauranten er pladserne “ultra begrænsede”, så hvis denne unikke mulighed lyder som noget, så er det med at tage fat på Gitte med det samme. Det gør du på tlf. 20 16 24 91.
“Vi mener jo, at det at gå ud at spise – udover det gode mad – også gerne skal være en oplevelse,” lyder det fra indehaveren om eventet.
Den eksklusive menu koster 1599 kroner pr. person, men til gengæld lover Gitte Jensen også, at du på ingen måde skal være bekymret for at gå sulten derfra.
Kobe-kød hos Restaurant MEAT:
Kobe-kød kommer fra en af de fire japanske kvægracer, som igennem mere end 200 år er blevet fremavlet til at opnå en helt særlig kvalitet. Fællesbetegnelsen for de fire racer er det meget kendte navn Wagyu, hvilket har ført til, at mange har svært ved at skelne mellem Kobe og Wagyu.
Det kan da også være svært, for alt Kobe-kød er nemlig Wagyu-kød, men det er ikke alt Wagyu-kød, der er Kobe-kød. Skal en Wagyu-bøf kunne anerkendes som en Kobe bøf, er der en række krav, den skal kunne imødekomme, hvilket omfatter:
- Kødet skal stamme fra Tajima-kvæg, som skal være både født og opdrættet i Hyuogo-distriktet i Japan. Tajima er nemlig en af de fire japanske Wagyu-racer.
- Det er også et krav, at kvæget skal være slagtet i enten Kobe, Nishinomiya, Sanda, Kakogawa eller Himeji, der alle er byer, der ligger i Hyogo-distriktet.
- Kødet skal have en marmorering, der som minimum har en score på 6 ud af 12 på den japanske 12-pointskala. Hertil er det også et krav, at kvæget har en vægt på 470 kg eller mindre.
Det vil sige, at det ikke er alt Wagyu-kød, der kan betragtes som japansk Kobekød. Det er der rigtig mange, der tror, men det er ikke tilfældet. Hos MEAT har de Japansk Wagyu Kobe kød på deres menukort.
Kilde: Restaurant MEAT