Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor succes gentages: Kom til Drop in-bryllup i Vor Frue Kirke

Af Emil Kjær Jørgensen

Et bryllup er for mange en både dyr, omfangsrig og tidskrævende affære, hvor det hele skal planlægges ned til mindste detalje.

Mange vælger derfor også den mere uhøjtidelige og nemme løsning på rådhuset.

Men nu kan du igen få det bedste fra begge verdener, når Vor Frue Kirke i Aalborg inviterer til drop in-bryllup i Vor Frue Kirke fredag den 11. juni.

Sådan fungerer Drop in-bryllup

Hvis I hverken er til rådhuset eller til det store kirkebryllup, så kan I blive gift ved et hyggeligt, intimt og festligt Drop In-Bryllup i Vor Frues smukke kirkerum.

“Jeres bryllupsritual er det samme som til en almindelig vielse i kirken. Men der er ikke en personlig tale til jer,” skriver Vor Frue Kirke om seancen.

Selve højtideligheden tager ca. 15 minutter, og Drop in-bryllup er også for jer, der i forvejen er gift på rådhuset og ønsker en kirkelig velsignelse.

Én af jer skal være medlem af folkekirken, når I melder jer i Vor Frue Kirke.

I medbringer jeres prøvelsesattest og får en personlig samtale med en præst. Der kan være kø, inden det bliver jeres tur, men ellers bliver I gift med det samme.

“Vi kan anbefale at I kontakter kirkens kontor på tlf. 96311180 og reserverer en tid, hvis I vil være helt sikre på at der er en ledig tid,” fortæller kirken.

“I bliver fulgt ud som ægtepar af en brusende bryllupsmarch fra orglet og bagefter byder vi på friske bobler for at fejre jeres ægteskab.

I må meget gerne invitere venner og familie med til drop in-vielsen. Men I kan også sagtens komme alene – kirken stiller gerne med vidner.”

Det eneste, der kræves for at blive gift, er en prøvelsesattest og to vidner. Ved kirkelig velsignelse skal I medbringe vielsesattesten.

For at få udstedt en prøvelsesattest skal I udfylde en ægteskabserklæring på Borger.dk:

www.borger.dk under: Familie og børn → “Når I vil giftes”. Herefter får I via NemID tilsendt prøvelsesattesten, som I skal medbringe på selve vielsesdagen. OBS: Det kan tage op til 7 dage at få prøvelsesattesten fremsendt – så vær i god tid med papirarbejdet.

Så mange gæster er der plads til

I Vor Frue Kirke har man plads til 50 enkeltpersoner og op til 90 personer i familiegrupper / bobler, under hensyntagen til de nyeste restriktioner ift. afstandskrav.

Du finder mere info lige her.

Del artikel

Andre læser også