Tre komikere for 95 kr.: Kom til Comedy-aften på Aalborg Streetfood
1 april åbnede Aalborg Streetfood for en helt ny sæson fyldt med masser af god mad og fede events.
En af de begivenheder, der heldigvis vender tilbage i år i stor stil, er deres populære Comedy Nights, hvor udvalgte komikere vil gøre deres ypperste for at få dig til at grine højlydt – og måske få maden fra de fire verdenshjørner galt i halsen.
På onsdag, d. 19. april klokken 19.00, går det løs igen, når tre komikere indtager eventhallen hos Aalborg Streetfood.
Prisen er som altid banket helt i bund, så du for 95 kr. kan få rørt lattermusklerne.
Tre talenter indtager scenen
Aftenens komikere er Per Sodemann, Niels Nørkjær og Henrik Danielsen.
Per Sodemann var i finalen i DM i Stand Up i 2017. I 2018 var han en af de tre æsler ved Zulu Comedy Galla, og i både 2019 og 2020 var han nomineret til Årets Talent i samme show. I 2021 vandt han endelig Talentprisen.
Niels Nørkjær opnåede en andenplads ved DM i Stand Up i 2019, og har været æsel ved Zulu Comedy Galla 2020.
Henrik Danielsen er et lysende comedytalent fra Aalborg, og han har bl.a. varmet op for den britiske komiker Conrad Molden da han besøgte Aalborg.
Før showet er der naturligvis mulighed for at slå sig løs i de mange madboder på Aalborg Streetfood.
Både før, under og efter showet er der gode priser i baren, og studerende kan tilmed få 25 % rabat i baren.
Program:
19.00: 1. show starter
19.45: Pause
20.15: 2. show starter
21.00 Slut