Nye lejeboliger på Eternitten: Kom til Åbent Hus på Ankomstpladsen
Har du også bemærket det nye, flotte byggeri, der er skudt op på Eternitten? Og er du nysgerrig på, hvad der kommer til at ske? Så er det nu, du skal læse med.
Byggeriet, Ankomstpladsen, indeholder nemlig hele 134 nyopførte lejeboliger med et præg af moderne New Yorker-stil.
Du kan nu få muligheden for at se lejeboligerne, når Lejeboligmægleren inviterer dig indenfor til det første officielle åbent hus søndag d. 21. maj.
Velkommen til Ankomstpladsen
Ankomstpladsen består af 1-, 2- og 3-værelses lejeboliger i størrelserne 45 til 114 m2 – der er altså med andre ord en lejebolig for de fleste.
Fakta om Ankomstpladsen:
- Terrasse, altan eller tagterrasse til alle boliger
- Køkken- og badeværelseselementer fra Svane Køkkenet
- Badeværelse klargjort til vaskemaskine og tørretumbler*
- Depotrum til alle boliger (i kælder)
- Mindre husdyr tilladt efter aftale
- Elevator til alle plan
- Gulvvarme i alle rum
Udforsk lejeboligerne på Ankomstpladsen her.
*Lejeboligmægleren har selvfølgelig forhandlet gode tilbud på vaskesøjle til lejerne på Ankomstpladsen.
Hvornår kan jeg flytte ind i min lejebolig på Ankomstpladsen?
Ankomstpladsens nye lejeboliger er klar til indflytning d. 1. november, så du har god til at pakke, købe de helt rigtige møbler og naturligvis glæde dig.
Ankomstpladsen er beliggende centralt på Eternitten og er med andre ord noget af det første, du ser, når du drejer ind på området – det er også derfor, at byggeriet naturligvis ikke kunne hedde andet end det gør.
På Eternitten har du alt, du har brug for, indenfor kort rækkevidde. Du har nemt til busforbindelser og motorvej, ligesom du har både Netto, Føtex og Coop365 indenfor 250 meter. Aktiviteter er der også rigelig mulighed for – både hvis du træner i Fitness World eller er blevet vild med padel. Der er nemlig en helt ny Padel Lounge, som er din nabo på Ankomstpladsen.
Kom til åbent hus på søndag
Hvis du nu er blevet endnu mere nysgerrig på de nyopførte lejeboliger, så er du hermed inviteret til åbent hus søndag d. 21. maj – og du behøver ingen tilmelding. Du møder blot op på nedenstående adresse.
Hvad: Åbent hus
Hvor: Boeck-Hansens Vej 6, 9000 Aalborg
Hvornår: Søndag d. 21. maj fra kl. 11 til 13
Det vil være muligt at leje boligerne direkte til åbent hus-arrangementet efter først til mølle-princippet. Boligerne kan ikke reserveres.
Har du spørgsmål til boligerne på Ankomstpladsen, så er du velkommen til at kontakte Lejeboligmægleren på tlf. 33 33 03 33 eller info@lejeboligmaegleren.dk