Autografer, konkurrencer og grillmad: Kom til Åbent Hus i Sparekassen Danmarks nye afdeling

Sparekassen Danmark inviterer i morgen fra klokken 14.00 til Åbent Hus i deres nye afdeling på Kollegievej 2G lige over for Aalborghus Gymnasium.
Hvis du tænker, at et åbent hus i en bank, lyder liiiidt kedeligt, så kan du godt tro om igen.
For Sparekassen Danmark har sammensat et spændende program, der indebærer autografer, kunst, bowling, konkurrencer for både voksne og børn, grill og forfriskninger.
Det er ganske gratis at møde op, og det hele starter med det vigtigste; nemlig med lidt godt at spise.
Meny Kennedy Arkaden starter op i grillen fra starten, så du kan få stillet den værste sult.
Mød din lokale helt fra AaB, Aalborg Pirates eller Aalborg Håndbold
I løbet af dagen kommer profiler fra både Aalborg Håndbold, AaB og Aalborg Pirates forbi for at skrive autografer, så der er god mulighed for at møde din lokale helt.
I løbet af Åbent Hus kan du vinde billetter til hjemmekampe med Aalborg Håndbold, AaB og Aalborg Pirates og ikke mindst billetter til Aalborg Zoo og biografen.
Den helt store præmie er et gavekort på intet mindre end 1000 kr. til AKKC:
I løbet af hele arrangementet, vil du også kunne møde bowlingklubben Five O’Clock, studerende fra Kunst & Teknologi, repræsentanter fra Sundby-Hvorup Boligselskab og Vivabolig.
Program
Kl. 14.00: Åbent Hus starter
Kl. 14.10: Meny Kennedyarkaden starter grillen op
Kl. 14.15: Aalborg Danse Center
Kl. 14.45: Autografskrivning Aalborg Håndbold
Kl. 15.15: Aalborg Danse Center
Kl. 15.45: Autografskrivning AaB
Kl. 16.15: Autografskrivning Aalborg Pirates
Kl. 16.30: Besøg af Cykelholdet Sparekassen Danmark Aalborg
Kl. 17.00: Tak for i dag